Knitting Bee

Forår

2012-03-02T16:13:00.000+01:00

Åh det er så skønt at cykle i solskin med dejlig musik i ørerne hen til skolen med de dejlige børn.

Tænk at få lov til at starte sig arbejdsdag med knus og kram og en hel klasse af lattermilde og ivrige elever!

Og så hjem til endnu en mail om en deltager i give'awayen og manden der kommer med blomster

Livet er godt ♥

Særlige lapper

2012-02-28T10:10:00.000+01:00

Jeg skrev på et tidspunkt om særlige lapper, de lapper der betyder noget lidt ekstra. Sådan nogen har jeg jo lavet til Odiles tæppe og jeg har ikke ville vise dem eller fortælle hvad det er, det kom spontant og sådan skal det også være for de andre, der laver lapper til et Knitting Bee tæppe.

Da jeg så mødte Siff, Odiles veninde, som også er i fuld sving med lapper, viste det sig at hun havde havde lavet lapper med samme særlige twist - altså helt unikke hendes og hun havde en anden bevæggrund, men sjovt at det var samme input

♥

Ups...

2012-02-26T22:49:00.002+01:00

Det er altså bare skønt at på kaffebar med Knitting Bee.

Jeg begyndte at sy lapper sammen og Siff måtte lægge Odile lapperne lidt til side; hun måtte jo også liiiige være med på en lap til tæppet; vupti så blev det til 2 lapper og dermed to lodder til Siff ♥

Foreløbig ser det sådan ud:

Det er syet sammen lidt efter størrelse og ellers næste udelukkende udfra de forhånden værende lappers princip.. Det er lige det jeg har lidt svært ved; at slippe kontrollen, men det er jo en del ad det efterhånden lidt glemte manifest, at lade processen være styrende..

Jeg selv havde en lille bitte udfordring....

Jeg har lavet "noget" der har gjort at min arm ikke er øh.... helt på toppen...

Den føromtalte hue/hat af min hjemmefarvede garn...

Jeg hækle to huer og syede dem sammen og smed den i vaskemaskinen og tørretumbleren.

Det tog mig to hele aftener og så havde jeg da en god omgang myoser..

før

efter

og en hue som jeg ikke er tilfreds med...

Det er to en halv uge siden og nu er min arm så slem at jeg ikke kan hækle!

Fotoet fra Knitting Bee i torsdags var med hækletøj i hånden - jeg kunne jo ikke sidde tomhændet, men det var komplet umuligt.

Og undervisningen i 1. og 2. klasse...? av av av av

Hver 2. gang de skal have hjælp havner deres håndarbejde i mine hænder, så jeg lige kan rette, slå masker op osv...

Men tak til Kristina som så meget strengt på mig og fik mig til at ringe til min læge.. det holder jo ikke og var der slet ikke holder er min fod som i maj bad mig holde mig fra at trampe rundt.. Med hvad søren?! Flamencoforestillingen skulle jo klares og til alt held havde jeg nogen ekstra stærke ipren'er... og så har jeg forsøgt at få den til at danse lige siden...

Bum bum.. nu betyder selv små gåture gedigne smerter og dans er droppet for nu... Piv men nu venter der en tur til læge i den kommende uge og så bliver alt godt!

♥

Ses vi på torsdag?

2012-02-21T23:14:00.000+01:00

Torsdag 23. februar strikker vi på Ingolfs Kaffebar

Vi er ved at lægge sidste (ok næstsidste hånd) på det tæppe der skal bortloddes.

Husk at man tjener et lod pr lap man strikker.

Denne gang tager jeg også garn med til Odile tæppet, så der kan også hækles hvis man hellere vil det.

Ses vi?

Verdens billigste sutsko

2012-02-20T00:20:00.000+01:00

.....altså hvis man regner prisen ud pr gang man har dem på..

Jeg har haft mine i 5½ år ca og købte dem efter devisen; hvis jeg havde lagt en krone hvor gang jeg frøs om fødderne så ville de hurtigt være tjent hjem!

Nu har jeg brugt dem ca. 900 gange, dvs en pris af 55 øre pr gang. Det er da ok!

Desværre var der kommet et par små huller og erfaringen siger mig at når det sker er skoene kaput i løbet af no time, så de kom endnu en gang med til ødegården med hensigten om at nu! denne gang! så var det pensionstid i det svenske.

Så kom vi frem og det var koldt som vanligt, sutsko på, håndarbejdet ved hånden.. hm den ældste på 16 havde hul i de håndstrikkede strømper.

Han fik et stoppeæg i hånden, nål og stoppegarn og så lærte han at stoppe strømper. Det er jo vejen frem, ik? Alt det der om bæredygtighed og forbrug...

...og så var der lige sutskoene og garnet til Fireworks....

Tja jeg har da tænkt på det før, men nu huskede jeg på at de gode ideer gør godt og giver glæde når jeg fører dem ud i livet.

Og da de så var færdige så kom tanken om måske liiiiiiige at tage dem med til København igen....

Efter mange overvejelser blev de dog - de kommer til at holde fint der og de nye skal så ikke pakkes frem og tilbage, for nye bliver jeg nødt til at have!

Også selvom det snart er forår og også selvom det er mange penge og 117 andre undskyldninger...

Jeg efterlod de andre i går og har i dag bestilt nye og så glæder jeg mig til de kommer, for jeg fryser allerede ♥

At være nogens..

2012-02-19T17:37:00.000+01:00

Jeg er ret så opslugt af alle de historierne og af at bemærke dem, tage billeder og fortælle dem videre.
Nogen gange skal jeg så bruge et foto af mig selv og dem er der sørme ikke så mange af..

Men så mens jeg sov tog Felix et af mig - jeg havde jo lige taget det af ham under tæppet...
Som han sagde; du så så sød ud ♥

Og ja jeg er jo nogens mor og ligeså meget som mindet om min mor betyder for mig, ligeså meget betyder jeg for to andre.
Felix på 10 år er min yngste og i øjeblikket er jeg god til at huske at læse og synge for ham. Putte med ham i sofaen og sådan noget, som jo ikke varer evigt.

Skal der lige lidt historie om tekstiler ind, så anes der er T på min pude; der står TB og det undre mig, eller jeg er blevet glemsom, for det er kun min mormor der har BT som initialer og det plejer at stå som BT.. pyt det er dejligt at sove med. Om mig har jeg et kæmpe sjal, som strikkede da min morfar døde (et par måneder forinden havde jeg aborteret og da strikkede jeg gennem tårerene et dejligt blødt sjal - i en ugly farve) og så var der lidt sorgarbejde i at strikke endnu et sjal. Jeg brugte restegarn og der var desværre ikke nok så det er mærkelig 3-farvet. Nu ligger det i ødegården og varmer dejligt fx når jeg skal sove.

Vinter i det tyste

2012-02-16T14:04:00.001+01:00

Vi kom til Sverige søndag eftermiddag - til et koldt hus, så koldt at det tog flere time, før vores ånde ikke kunne ses længere. Ved sengetid var temperaturen i nærheden af 15 g.
Så den yngste fik lov at sove i midten.

Under tip-oldemors tæppe.

Her er tyst og snedækket, og historier om Dora og hendes tæppe må vente. Nu skal jeg bage semlor og kanelboller, spille spil og vente på eftermiddagens gæster.

"One night Knit in Copenhagen"

2012-02-11T13:48:00.001+01:00

Så blev det midten af februar før jeg fik tænkt færdig på Give Away'en

Give away'en er:

"One night Knit in Copenhagen"

Knitting Bee på en aften

Se mere her

Jeg kommer med garn og ide'er.

Du bestemmer tid og sted - fx hjemme hos dig eller på en rar cafe.

Du invitere dine veninder og så bestemmer du om vi laver noget til dig eller om vi laver noget som I trækker lod om til sidst.

♥

Se mere her

En lille fisk

2012-02-10T15:07:00.000+01:00

Her er så et foto af den lille slørhale. Jeg syntes især halen er vellykket.

Fisken er hæklet af Viola i 2. klasse på knap 3 håndarbejdstimer.

Og nu er det tid til vinterferie ♥

Der undervises i strik

2012-02-09T18:06:00.000+01:00

Jeg har haft den skønneste torsdag. Den har budt på en time i 3. klasse og en time i 1. klasse og så var det luft i mit skema til at tage en lille håndfuld elever med til en hyggestund.
Det er svært at undervise børn når jeg ikke er helt på toppen, men når jeg så er til stede... wow så flyver det afsted.

I 3. klasse var der en der var ved at være med sin hue, Vi strikker huerne oppefra, først med 2, så 5 pinde og til sidst rundpind. Det er stort at se sit eget store arbejde næsten færdigt og det gav et boost til mange andre elever, som skulle færdiggøre deres sager og komme igang med huen og komme i gang med at strikke prikker med 2 farver! På denne måde:

Der var en vildbasse der blev færdig med en strikket snemand, som skulle pakkes ind til moren. Nøj han var stolt! (Denne her er fra sidste uge)

Der var en lille strikpose med en elguitar uden på, klippet i sort fløjl og syet på med sølvtråd. Den mangler en knap og så må jeg få et billed af den inden den kommer med hjem og bliver etui til farens plektere.

I 1. klasse bliver der bare strikket og strikket og talt masker og regnet hvor mange masker der skal lukkes af og hvor mange pinde der skal strikkes. Lyder det kompliceret? Overhovedet ikke - det er jo bare håndarbejde, som de alle elsker - efterhånden også den lille ven som hver time ser lidende på mig og spørger hvornår timen er slut. Nu har vi fundet ud af at hun bare skal have en meget kort time, så går alt godt. Så jeg visker gerne til hende at det er en meget kort time i dag; de andre skal helst ikke høre det, for de vil gerne have en lang time... Sådan kan 45 minutter trylles både korte og lange.

Så blev det tid til ekstra håndarbejde i et sofahjørne i SFO'en, der var en ny dreng der måtte have lidt intensivt undervisning og en lille perfektionist, som strikker en pind, tæller maskerne - der skal være 10 og hun har allerede strikke 20 cm, men hver gang er der sket noget, så der er 11, 12, 14,18 masker... Så hun måtte også have lidt ro i sofaen. Derudover kom der to mere med, som jeg ikke nåede rundt til i sidste time. Fx den hjælpsomme pige der hjælp alle andre i klassen, men nu fik tid til at lave hendes vidunderlige fisk færdig. Det har taget en uge. Den er hæklet udfra min bedste ledetråd; eleven ved bedst hvordan det skal være, så hun har fortalt mig hvad det skulle være og jeg har guidet.
Det er blevet en slørhale - som jeg er sikker på nok skal medfører et par misundelige suk hist og pist. Jeg snupper et billede i morgen.
Nu er jeg alene hjemme og har mad til at simre på komfuret. Jeg kan stadig se lys på himlen her kl.17.33 og jeg aner lysere dage også for mig.
Knit and hugs
Thea

Fireworks

2012-02-06T21:35:00.000+01:00

Så er mit garn kommet til Firework tæppet og liiiiidt mere skal der nok også være til.

Der mangler dog en blåbær farve, som skal være den dominerende farve.

Nu skal der vindes op i mindre garnnøgler og så skal der pakkes til vinterferie - lige med et stop hos Kristina for at vise garn frem.

Husflid og Divantæppe

2012-02-06T00:17:00.000+01:00

LaRaLiL: Giveaway i samarbejde med Husflid

Jeg er ved at runde weekenden af med liiiige at læse lidt hist og pist på nettet.

Og se lige en give away jeg faldt over! og det nærmest synkront med at jeg ser i gamle Dalls Varehus kataloger på det kongelig biblioteks hjemmeside - jeg fandt linket hos http://genbrugblirguld.blogspot.com/ . Jeg er lige faldet over et katalog fra 1930 med billeder af Divan-tæpper. Det kan ses her. Jeg har seriøst aldrig hørt om Divan tæpper før jeg fandt et smukt et hos nettop Husflid ♥

Det ligger i mit arbejdsværelse nu og venter på at jeg beslutter mig for om jeg kan nænne at klippe det op til en skøn 1920 housecoat - jeg skal jo ud i kulden for at komme over til mit soveværelse...

I øvrigt har Husflid jo et stort lager af gammelt velour, som hun opkøbte da Roger lukkede. Jesus, hvor jeg har købt meget velour i den butik!
må ikke købe mere, har ikke brug for mere, heller ikke selvom der ikke laves sådanne kvaliteter mere, må ikke, må ikke, må ikke - altså med mindre at det liiiiiiiiiiiige ....

Sengetæppet her er fx et gammel gardin. Det har pyntet på min seng i 10 år ♥

Fireworks

2012-02-04T19:48:00.001+01:00

Jeg har tegnet et tæppe som jeg ikke kan vente med at se strikket op;

Fireworks.

Nu har jeg købt garn og er gået i gang med at udregne mønstret - i små bidder for der er detaljer der driller og så er det godt at gå til og fra.

Garnet ligger hos gls og venter weekenden over. Jeg havde ellers glædet mig til at vinde op hele weekenden;

Jeg har nemlig besluttet mig for at lave det selv - Kristina har straks tilbudt sin gode hjælp. Så det bliver et Knitting Bee tæppe til at sælge...

Nu vil jeg i stedet kaste mig over den ufærdige hue og se om det vil blive til en ud-af-det-blå hæklet klokkehat....

Inspiration og kreativitet

2012-02-02T16:20:00.000+01:00

Jeg har tænkt en del over hvad der er jeg søger når jeg vandre rundt i blogland og er kommet frem til at jeg dybest set vil blive fordret med inspiration og eftertanker; jeg vil fodre og fodres.

Hmm hvad er det så jeg skriver om?!

Jeg prøver at skrive om det der rører mig, de historier jeg møder og som er særlige for mig. Så sniger der andre historier ind om det der fylder, som er svært at dele, som er det der tager energien fra mig, så der ikke kommer kreative indlæg. Det er jo en del af mig og mit liv og det er også gennem de sider der udspringer nærværende og kreative ideer. Derfor får det lov at komme med, selvom det måske ikke er det du var på udkig efter da du kom forbi Knitting Bee.

Knitting Bee er tæpper med historie. Og der er plads til alle facetterne i historierne.

Så skal tæpperne jo også være små kunstværker, i den forstand at der skal være noget som får øjet og tankerne til at vandre, små detaljer der skiller sig ud, så der skal kreativitet med ind over.

Kreativitet som den danske ordbog definere det;

Evne til at få nye ideer og udtrykke dem (på en fantasifuld eller kunstnerisk måde)

Vi rummer så meget skønt og opløftende når vi giver plads til at det kreative får lov at skinne igennem og vi giver det lov til at gå dets egne veje. For mig er det dér jeg oplever kreativiteten vokse.

Så er januar ved at være ovre

2012-01-30T22:15:00.000+01:00

Som det er nu er januar lidt en udfordring.

Jeg arbejder på højtryk for at holde mig oven vande og gVis eksempelive mig selv den ro jeg har brug for. Der må heller være lidt for stille i mine tanker end det modsatte.

Der skal lys og mildhed til.

Der sker gode ting for Knitting Bee som jeg gerne ville dele; jeg har besøgt Katrine fra Ikke Helt Perfekt og det var så konstruktivt, med højt til loftet og ideer der kunne gro.

Den begejstring vil jeg gerne dele og det gør jeg også en dag. Jeg var bare så glad og høj, da jeg forlod Katrine, men også helt segnefærdig.

Jeg smiler lidt ved tanken, jeg forstår det ikke helt selv - at jeg blive så træt, må bare acceptere at sådan er det lige nu og så tage de hensyn der skal til.

Jeg har mange Knitting Bee ideer og tanker, men de for lov til at være svævende lidt endnu, så jeg ikke tager munden for fuld. Foreløbigt har jeg bestilt lidt garn (5 kg!) i de lækreste farver og så ved jeg at arbejdet med at gøre garnet klart kommer til at gøre mig glad og bringe mig en masse godt.

♥ A bed of flowers ♥

2012-01-22T16:08:00.000+01:00

Så er det blevet den stille weekend jeg havde brug for.

Og når jeg passer på mig selv får jeg overskud til det der rigtig giver mig glæde;

kreativitet.

Det blev til det næste trin i Knitting Bee kataloget; at lave prøver og opskrifter til de designs jeg har lavet.

Det første tæppe der er arbejdet på er

♥ A bed of flowers ♥

Dette tæppes skal både strikke og hækles.

Sværhedsgrad 2

- dvs I skal lige have et par bassis ting på plads og så flyver det afsted.

♥

2012-01-21T12:44:00.000+01:00

Jeg fik en aften alene hjemme i går og det gav mig en dejlige ro.

♥

Jeg bliver gang på gang overrasket over hvor meget tid og ro jeg skal have alene, for at fungere optimalt..

Nu er her forsat stille herhjemme og jeg har ingen planer.

Så er kunsten at lade være med at tænke.

Der kunne jo overvejes om jeg skulle rentegne designs til Knitting Bee kataloget, eller om jeg skulle hoppe i sofaen med den dejlige roman jeg har lånt af Kristina (- og om jeg nu kan koncentre mig om at læse engelsk..)

Så må jeg tage mine "skyklapper" på og holde fokus på det der er lige foran mig.

Smage rigtigt på kaffen, nyde duften af brødet i oven.

Og huske det der gør mig glad; at tage et karbad med sterinlys på kanten, god musik i rummet, bogen oven vandet og bag efter tage en kjole på,der svinger når jeg går.

Og så bagefter bliver det til kreativ nussen i mit rum, mit nye Skønvirke.

♥

Sådan har jeg en meget simpel liste - en mental førstehjælpskasse over ting der kan gør mig glad.

Hvad med dig? Har du en sådan en liste eller en mental førstehjælpskasse?

Så håber jeg du vil dele den med mig og med de andre læsere; Det kan være at din liste kan blive reflekser i andres mørke

♥

Flere reflekser i mørket

2012-01-20T16:05:00.001+01:00

Jeg har summet en del over Odiles kommentar til mit forrige indlæg:

"Ved at fortælle andre om hvordan du har det, bliver du mere tydelig.

Som en refleks i mørket.

Jo flere reflekser, jo mere lys.

Til vi er oplyste.

Det har vi brug for.

Så får vi alle det bedre. Meget bedre."

og også andre steder fra får jeg kommentarer om at der er både vigtigt og modigt at jeg fortæller. Hm..

Det giver mig mod til at lukke mere op og stof til eftertanke.

Jeg forstår godt det Odile skriver men det er svært at tage rigtigt ind, jeg har tidligere holdt mig stille og alene i mørket og tænkt....hm.... tja så har jeg prøvet at finde lys til at dele når jeg kom ud...?...eller..

Når jeg henviser til Poul Videbech forelæsning i forrige indlæg er det fordi han siger nogen ting, der er præcist som jeg har og har haft det. Han siger bla:

"Ord er fattige til at forstå hvor lidelsesfuld denne sygdom er"

"Det værste ved en depression er ikke at man er ked af det

- men at man ikke kan fungere rent intelktuelt."

At depression rammer de eksukutive funktioner, dvs evnen til at planlægge og udfører.

Og det er nettop der jeg kan mærke at jeg ikke er helt på toppen i øjeblikket. Planlægning og overblik er rigtig svært i de her dage. Simple spørgsmål om jeg skal de ene eller andet bliver helt uoverskueligt.

Det ligger i mit hoved og forhindrer mig i at falde i søvn og når jeg tænker på noget i nærheden af disse emner, så føles det som om "relæ'et" lukker ned.

At relæ'et lukker ned er et meget kendetegnet symptom for mig. Det føles som om nerveceller i hjernen begynder at sitre i hver sin ende, og lukke ned. Små psssst-psssst-psssst-psssst indtil jeg ikke kan tænke.

Det er virkelig noget af det der er det allermest rædselsfulde, at have det sådan, at føle mig dum over ikke at kunne overskue planlægning og udførelse af små og store ting, alt efter hvor godt jeg har det. Og så at det er så svært at forklare andre hvor slemt det er at være i.

Nu deler jeg det med jer, sender en refleks ud i mørket og stoler på at lyset følger med.

pssst..

2012-01-18T12:30:00.000+01:00

.....i dag er jeg gæsteblogger hos Odile Poulsen og har lagt garnet og taget strikkepindene ud af munden.
Odile er nemlig holdt op med at tale om sin erfaring indenfor det danske prostitutionsmiljø og det syntes jeg er et tab....

Op til overfladen og hente ilt..

2012-01-17T22:39:00.000+01:00

Kan man starte et blogindlæg med et link?

Jo mon ikke? http://knittingdiary2012.blogspot.com/

Jeg har været hos Kristina i dag og talt mere Knitting Bee, strikket og snakket. Det er bare så godt for mig - det er mit januar 2012 boost. Det er så fantastisk at være to der tænker sammen og giver ideerne liv - opnåeligt liv. Det vi drømmer om er absolut opnåeligt - når vi er to der er med til at realisere.

Det er virkelig ilt til mig og min kreativitet.

I går var "officielt" årets mest deprimerende dag............. hm jeg ved ikke hvad jeg skal mene om så skråsikker en udmelding, men faktum er jeg i de her dage møder mine depressive sider lagt mere end jeg vil være ved.

Når jeg rundt om i "blogland" møder fx Mette B, der skriver om depression og har et fast menupunkt "Bryd Tabu", så ville jeg ønske at jeg var mere modig eller mere åben. Men det er ikke let.

Jeg er lærer og forældre samme sted og ofte er rollerne mixet godt og grundigt sammen. Og hvem af jer - af mine kollegaer, elever, forældre læser mon med?

På den anden side viser forskning at hver 5. dansker får en depression, så jeg er ikke den eneste...

Nogen gange er det bare et forbistret handicap, når min psyke ikke følger trop.

Heldigvis har jeg Knitting Bee og Kristina og den cocktail får mig op over vandoverfladen og giver mig ilt og lige foran min næse ligger den smukkeste åkande og vugger.

♥

(og skulle en enkel af jer ønske at vide noget om depression,
så kan denne udsendelses anbefales. Den gjorde i hvert fald mig meget klogere)

Smukke kvinder, smukke farver, smukke streger

2012-01-16T16:32:00.000+01:00

malet af Franciska Clausen

Billedet af Dronningen er herfra

Jeg skulle en tur til Hillerød for at bytte en julegave og når man nu har en eftermiddag alene, så kan det noget at gå på museum..

Så jeg fik set særudstillingen om regnenten med kjoler og mange skønne portrætter, af alle mulige forskellige personer gennem de sidste 40 år. Jeg havde desværre ikke min notesbog med, men fik noteret en masse navne på folk jeg vil google ved lejlighed. Og så kan det nogen gange noget at det blive essensen man husker og bruger til sin egen inspiration.

Ingrid her er kommet hjem på væggen, som postkort

Malet af Isaac Grünewald

Franciska Clausen

Malet af Axel Olsson

Billedet er herfra

Smukke kvinder, smukke farver og smukke streger ...

Museumsbesøg er nu en god ting

♥

Kærlighedsringe

2012-01-14T19:30:00.001+01:00

Jeg har jo fået en ny ring - en kærlighedserklæring fra min mand, og jeg skal lige finde ud af hvilken finger den sidder bedst på, så den flytter lidt rundt.

Når den sidder sammen med min vielsesring sidder den så løst at de laver en lille ringlelyd, som minder mig om min mormors ring. Nu ligger den hos mig og indimellem tager jeg den frem og ryster den lidt så den siger den velkendte lyd...

Ringen er en samisk vielsesring, som min oldefar gav til min oldemor. Det er en ring man sætter en lille ring på for hvert barn man får.

Den lille krølle er at da min oldemor fik ringen, var min oldefar gift med en anden kvinde, med hvem han havde 6 børn. Ringen som min oldemor, Ester, fik havde 7 små ringe på, som et løfte om at de nok skulle få et fælles barn. Jeg mener at hans første kone døde og at de derefter giftede sig og fik min mormor, Birgitta i 1916.

Se historien om den gifte mand, den gentog min mormor. Hun havde et forhold som hun altid beskrev som meget lidenskabligt og kærlighedsfuldt. Hendes livs store kærlighed. Han var desværre gift med en sindsyg kvinde som han ikke kunne forlade pga hendes sind. Meget dramatisk og intenst.
Og derfra findes også en lille æske med en lok hår og en ring. Ringen er intet værd, plejede min mormor at fortælle, men de havde købt den så de kunne tage ubemærket på hotel....
(Jeg har altid sukket drømmende over den historie, men jo ældre jeg bliver jo mere falmer den historie og et omrids af noget med løgne og utroskab toner frem...Jeg har nok læst et par dameblade for meget ;) )

Min mormor fik ikke denne mand, hun fik min morfar, Poul. De var meget moderne der i 1950 og blev gift først borgerligt og dernæst kirkeligt. Min morfar, Poul Dam, tidl. mf for SF,var fortaler for at de to ting blev skilt ad. De valgte at min mormor beholdt sit eget navn og faktisk helt frem til min morfars begravelse i 2000, mødte vi folk, der ikke kunne forstå det - bedemanden, der havde begravet min mor, oldemor og mormor, blev ved med at tro at min oldemor var min morfars kone... grrrrr, men nogen egentlig vielsesring tror jeg faktisk aldrig de havde, men der findes denne ring, som er lavet af en krystal, som min morfar havde med hjem fra en rejse engang. (den vejer h a til.. ;) )

Så er der min morfars mor, Dora. Hun havde 3 ringe, som jeg mindes at hun brugte; en forlovelsesring med et stort R på,R for Rasmus, sin vielsesring og så denne ring som hun fik lavet af Rasmus vielsesring, da han døde.

Det er så min samling af ringe med historie.

Hvad med jer? Hvilke historier ligger I inde med?

Human being vs human doing

2012-01-13T16:35:00.000+01:00

Der er lige kommet et bud med blomster til mig. En smuk buket i mange farver.

Den er fra Odile - som tak for hjælpen.

Jeg har været teknik-support.

Jeg kan tage imod blomsterne og tage dem ind i mit hjerte og jeg kan lade være med at negligere min opgave. At det har ikke voldt mig besvær og ikke taget særlig meget tid, at det er nemt for mig, betyder jo ikke, at jeg ikke forstår, at det har været en stor hjælp for Odile.

♥

Blomsterne får mig til at mindes et af mit første besøg hos Odile. Hun var under uddannelse og skulle bruge klienter. Jeg var også under uddannelse og pengene var små. Men det var meget svært for mig at komme tomhændet, så jeg gik ud i min have og plukkede de fineste blomster, mens jeg tænkte på om der mon ikke var noget jeg kunne gøre til gengæld.

Efter mit andet besøg sagde Odile meget klart at jeg ikke skulle have noget med.
Puha det var svært.

Flere år senere fik jeg sammen med Odile skrabet så meget i mine lag at jeg kunne se at jeg i mange år, har forsøgt at gøre noget eller give noget, for at blive holdt af, for at have min ret til at være her i verden - jeg har vel nærmest været afhænging af at være noget for andre.

Jeg har altid haft det med at give lige lidt mere, selv når jeg ikke havde flere kræfter, så kunne jeg altid godt liiiiiiige for andre.

Men ikke mere.
Under min depression, hvor alt på mange måder blev nulstillet, er jeg blevet god (i hvert fald bedre) til at sørge for mig selv - bruge iltmasken på mig selv først..

Når jeg er i tvivl, tænker jeg helt konkret; ville jeg gøre det her for mig selv?

Kan jeg svare ja så må jeg gerne gøre hvad det end er, er jeg i tvivl, så må tvivlen komme mig til gode.
Så nu deler jeg af lyst, overskud og fra mit hjerte.

Denne buket sætter det rigtig meget i perspektiv, for nu kan jeg mærke forskellen.

Så tak i lige måde, Odile.

♥

Knitting Bee på Kaffebar

2012-01-12T01:37:00.000+01:00

Onsdag tog Knitting Bee på Ingolfs Kaffebar og så skulle garnet og lapperne til Knitting Bee nr 1 findes frem.

Nede i bunden af kurven lå min højt skattet motorsavsvante som her været væk siden 2.december, hvor kurven og tæppet sidst var fremme.... ups har det virkelig ligget stille så længe.. jeg har været så optaget af Odile tæppe, Knitting Bee nr 2, at jeg helt har forsømt det første.

Jeg blev rigtig glad over at tage det frem og se på lapperne og huske hvad det var med det her tæppe, hvad det skal bruges til og hvad det har ført med sig.

Hele Knitting Bee tanken opstod ud af World Knit in Public (KIP), som lå samtidig med at min skole holdt sommerfest. I forvejen er der altid forældre der gerne vil lære at strikke, så jeg besluttede at holde KIP på skolen. Herfra tog ideerne fart og Knitting Bee fik form.

Ideen med det Knitting Bee nr. 1 er at det skal bortloddes til en fest på skolen. Man får 1 lod pr lap man strikker og så kan man også købe lodder. Overskuddet skal gå til en udstillings-montre, hvor håndværk kan udstilles, både elevernes arbejde og folk udefra, der gerne vil have deres ting vist frem.

Det glæder jeg mig rigtig meget til.

Vi havde en dejlig aften, som blev beæret med først den ene, som så ringede efter sin kæreste, så kom der een mere og til slut endnu een, der liiiiiige skulle prøve og så var vi 7 der havde været igang med pindende og lapperne hertil aften.

Paying it forward ♥

2012-01-11T00:27:00.000+01:00

Mit filter er lidt tyndt i de her dage, sådan er det tit når jeg har haft for mange mennesker omkring mig og for få alenetimer. Så ender jeg med at sanse alt for meget omkring mig og det slider på mig.

Men i går havde jeg dejlige timer alene med mig selv.

Jeg fik tegnet et nyt tæppedesign, som jeg har kaldt Fireworks/Minna, ja ind i mellem toner en person frem mens jeg tegner...

Mens jeg arbejdede hørte jeg Hay House Radio og der talte de om "paying it forward", jeg faldt over bloggen om at arbejde med The Big Idea, som også skrev om Martha Steward og om at dele sin viden. Hun slutter sit blogindlæg med at skrive. "I like sharing what I do with others. Martha says to share and teach freely because it does a lot of good."

Og så.. mens jeg sidder der tikker der to mails ind. En fra Jette der er journalist og vil hjælpe med at formidle kontakt til et ugeblad. Tak, Jette, det betyder rigtig meget for mig.

Og en fra Katrine fra ikkeheltperfekt.blogspot.com/. Jeg kender hende ikke, men jeg har kommentereret på hendes blogindlæg om videndeling i oktober. Og tænk: hun spurgte om hun måtte give mig en kop kaffe og høre lidt om mit arbejde og min uddannelse mm!

Jeg blev helt vildt glad over at nå helt derud på den anden side af det store internet og selvfølgelig vil jeg dele!

I dag gik turen til Kristina og til de højt-til-loftet-drømme, og hver gang jeg har talt med Kristina er der brikker der falder på plads og gardiner i min kreativitet der glider til side og viser nye sager.

Tænk engang, hvor rigt er det lige?!

Og så en tak til tålmodige Isa, som vandt min første give away. Vi aftalte at den kunne hentes her i Kbh, men da den stadig stod her i efteråret, aftalte vi at jeg ville skippe den afsted. Det kom den så her efter nytår, ikke særlig flot af mig. Men se så lige hvad Isa sendte til mig:

Et dejligt brev, en elastik med en fin filtet blomst og en hue, som passer rigtig godt.

Så selvom mit filter er lidt tyndt i de her dage, så er livet nu godt ♥

Så er huset stille

2012-01-09T10:11:00.000+01:00

Juleferie er en god ting, men jeg må erkende at jeg har brug for min alenetid!

Alenetid hvor der er ro til mine tanker.

Jeg elsker min familie højt, jeg har bare så svært ved at lukke mine ører, når de er i nærheden. Snakken, spørgen, kommenteren.... og når det har varet i mange dage bliver jeg til sidst helt ør i hovedet og lukker på sin vis ned. Jeg bliver træt, men kan ikke falde i søvn. Jeg bliver ked og irritabel og så går der gerne lige et par off dage, før jeg for alvor forstår at jeg bare trænger til alenetid.

Og det har jeg i dag og endda flere timer ♥

Jeg har startet med at skrive med den dejlige Odile. Lytte til Bee Gees - tak til Kristoffer på fb, for at sætte det igang. Og så faldt jeg over en ny blog Rhymes With Magic, hvor hun i dag skriver om at arbejde med ens "Big Idea". Det var lige hvad jeg havde brug for her til morgen

Mit arbejdsværelse er ved at være et nyt SkønVirke og nu vil jeg lave en kande te og tegne Knitting Bee design's til mit katalog ♥

DIY og ikke mindst RIY

2012-01-08T16:21:00.000+01:00

RIY - remember it yourself!

Altså jeg er lidt sådan indrettet at opskrifter er meget gode, men ud-af-det-blå er heller ikke at foragte.

For 2 år siden forelskede jeg mig i denne hue,

købte bogen og det rette garn og strikkede fluks en hue.

Så langt så godt - men huen var slet ikke som forventet!

Sidste år strikkede jeg så en ny i noget andet garn - samme nedslående resultat..

Denne vinter vil jeg have sådan en hue! Og derfor må der drastiske metoder i brug.

Da vi tog på efterårsferie i oktober - det er januar nu.. tog jeg kraftigere garn med og gav mig til at strikke ud af det blå med en klar plan i tankerne. Strikke, strikke, strikke og så skulle det lige... og så skulle den filtes til sidst...

Så tog jeg hjem og lagde strikketøjet på hylden, og lod mig opsluge af Odiles tæppe....

Nu har jeg så taget det frem og hvad var det så lige min indlysende plan var??? Damn hvor jeg er irriteret over at jeg ikke lige gjorde det færdigt mens det levede i mine hænder..

Tror jeg piller det op og hækler noget ud af det blå.. måske inspireret fra fx en sådan søgning på google ?

Udsigt til en charmør, et håndquiltet vattæppe og mit laptopcover

2012-01-06T14:07:00.000+01:00

Ja sidst jeg viste dette foto kom der en historie om et vattæppe. Jeg tog ellers fotoet for at vise mit laptopcover.. sådan ændre historierne sig ofte :)

Jeg har en god samling af gamle blonder, som jeg heldigvis er begyndt at bruge - jeg har ikke kunnet nænne det... Og så Ælsker jeg refleks'er, og bævernylon og printede tekstiler.

Her har jeg taget et bredt stykke refleksbånd og syet en blonde på. Herefter der det syet fast på det lyseblå bævernylon med en Gütermanns rød grizzly tråd. Grizzly-tråd er irriterende at sy med med, men man kommer langt med en jeansnål, og så giver der bare nogle super flotte stinkninger!

Så har jeg puttet et godt print i som foer - jeg elsker når foeret overrasker lidt.

Som indmad har jeg brugt et liggeunderlag.

Det er ikke en rigtig DIY men jeg håber at I bliver inspireret :)

Helligtrekonger

2012-01-05T22:14:00.000+01:00

Dagen går på hæld og i dag har jeg tænkt på min morfars mor - Dora (det kommer der mere om en anden dag), men i aften er det jo Helligetrekongers aften. Ikke at vi gør noget ud af det - jo det er min søsters og nevøs fødselsdag, men det er jo en helt anden sag ;)
Da jeg var barn sagde min mor, at vi ikke smed juletræet ud før Helligetrekonger - 6. januar. På min og Felix skole dryppes der trearmede Helligtrekongers lys, men ellers ikke noget.

Men Dora, hun fortalte at de unge piger før i tiden, stillede sig foran et spejl med et stearinlys i hånden og sagde følgende:

Hellige konger tre

sig mig i denne nat

Hvis dug jeg skal brede

hvis seng jeg skal rede

hvis brud jeg skal være

hvis navn jeg skal bære med ære

og så ville ens kommende mand vise sig i spejlet....

Jeg havde omhyggeligt skrevet remsen ned og tog den frem over et par år - som regel glemte jeg jo hvilken aften altså om aften d.5 eller d.6.... og betød det mon noget om det var den ene eller anden aften.. ?

Jeg kan huske at jeg stod foran mit gamle vippespejl - jeg var vel 13 år? og fumlede med lys og seddel og en lille rædsel - der var nemlig en lærer der en gang havde fortalt en gyser historie med et billede der tonede frem i et gammel spejl, så det var med lige del romantisk spænding og dyb rædsel.... sjovt nok... vil I tænke jer... jeg må have gjort noget forkert for der dukkede ikke nogen mand frem i spejlet. Og vil I tænke jer... jeg blev gift alligevel ;)

Der er lige et par timer mere at nå det i hvis der er nogen unge piger derude, der er nysgerrige..

Lille ps:

Vippespejlet på billedet er det samme som den gang og det har godt med sorte pletter. Det stod på mit værelse og jeg var ganske rædselsslagen når jeg skulle sove, så det blev til at jeg hver aften måtte hænge noget over, så jeg i hvert fald ikke ville komme til at se det, hvis nu.... hvis nu... der tonede en død mand frem....

Lutter Idyl - jeg lærte lige noget nyt

2012-01-05T10:38:00.002+01:00

Mens jeg har ligget og været småsyg, har jeg været godt omkring i "blogland".
Således kom jeg forbi Lutter Idyl og så nogle lækre halsrør, som hun har hæklet, delt opskriften på og som en bonus linket til en video vejledning. Den kan ses her:

Jeg husker bedst hvis det har været i hænderne og gud hvor er det altså skønt at man så hurtigt kan få vejledning i nye teknikker.

Min lille bitte test kom til at se sådan ud

Jeg kan i det hele taget varmt anbefale et besøg hos Lutter Idyl - Jeanette laver super spændende ting.

God fornøjelse - Lutter Idyl

Udsigt til en en charmør og et vattæppe

2012-01-04T13:38:00.000+01:00

På 2.dagen ligger jeg i min seng under et elsket vattæppe og er småsløj - og det er rigtig øv for jeg har stadig juleferie og jeg skulle have været ude hos Kristina og lægge planer med de store armbevægelser og det har jeg sådan glædet mig til ....

Men som det ses på billedet så har vi det hygsomt, katten og jeg.

Jeg ligger under vattæppet og katten ligger over.

Og så er det sørme tid til at vise billeder af dette vattæppe.

Det rosa vattæppe

Jeg har tæppet fra min mormors hjem. Det lå hengemt i et skab, jeg tror ikke min mormor syntes det var kunstfærdigt nok til at bruge... for pænt og for rosa... Hun var mere til Marimekko, dansk snedkerdesign og sådan noget kunsthåndværk fra 50'erne og frem.

Jeg ved ikke hvor tæppet kommer fra, men jeg gætter på at det kommer fra min mormors familie. Jeg overvejede kort at det kunne have været købt på et loppemarked, men nej. Så var det havnet på ødegården og var blevet brugt. Dette tæppe er i rigtig god stand, så min mormor har haft en interesse i at gemme det og i at bevare det - i modsætning til at bruge det til at lave textilcollage på!!

Ergo det må være et tæppe, som har en eller anden historie som jeg så altså ikke kender.

Det bor ovenpå mit sengetæppe og luner mig når jeg tager en lur eller meditere og så er det håndquiltet.

Tænk engang hvor et møjsommeligt arbejde.

Stingene på forsiden er fine og små

og dem på bagsiden lidt grovere.

En lille udfordring

2012-01-03T17:45:00.000+01:00

Min søde mand spurgte mig forleden om man ikke kunne lave noget færdigt på en Knitting Bee aften... Sådan noget én kunne få med hjem - sådan at det ikke kun var et tæppe vi arbejdede på..
Så måtte jeg jo i tænkeboks, for jeg syntes faktisk det er en fed udfordring.

Jeg har ladet mig inspirere af dette broderede stykke fra en skammel og har syslet med hvor lang tid det tager mig at lave et tørklæde udfra det.. Det kan faktisk gøres på en aften, hvis jeg strikker det ud i et. Om det kan nåes hvis lapperne skal strikkes enkeltvis og derefter monteres - det kommer an på endnu en prøve.

I morgen skal jeg ud til Kristina - min Knitting Bee gevinst veninde og vi skal lægge krea-planer.

Og hun skal klart have denne udfordring; hvad kan vi lave i fællesskab på een aften?

Kristina har lige startet en blog http://knittingdiary2012.blogspot.com/ og her har hun i dag luftet en ide til et tæppe... Jeg er på, Kristina :)

Når jeg bliver stor..

2012-01-02T11:57:00.000+01:00

Jeg er den heldige mor til 2 drenge på 16 og 10 år og jeg kender et hav af drenge.

Min søster har en dreng på 6 år og en pige på knap 3 år. Drengene er dejlige, men nøj hvor jeg elsker at min niece bringer mig med tilbage til et pigeunivers.

Jeg husker fra jeg var lille hvordan jeg traskede rundt i hælene på min mor og kopiere hende. Hun passede min baby-søster og jeg passede min dukke. Mit største ønske her i livet var at blive "MOR".

Nu render denne lille pige rundt med sine dukker på armen og siger "Når mig bliver stor skal jeg være en mor". "Jeg glæder mig til mig skal være en mor". "Når mig bliver en mor skal mig hedde Bodil" (det hedder min søster jo) og så:

"Når mig bliver en mor skal mig strikke!"

Jeg håber det bliver mig der får lov at lære hende det ♥

Godt nytår

2012-01-01T18:22:00.000+01:00

Jeg er vågnede rigtig glad i morges; 2012 bliver et godt år!

Jeg fejrede nytåret med børn og venner og da vi trillede hjem var jeg glad og let om hjertet.

Jeg er ved at få mit nye arbejdsværelse i kælderen til at fungere - mit nye Skønvirke og jeg glæder mig helt vildt til det kommende år og alle de ideer jeg skal realisere.

Jeg håber at I vil hænge på og komme med jeres input hen ad vejen.

Hvad skal jeres nye år indeholde?

Solhverv..

2011-12-30T16:05:00.000+01:00

Her inden jul kom jeg forbi mange blogs der skrev om den tunge og mørke dag: Solhverv.

Det er den dag jeg valgte at komme til verden.

I mange år var det lidt tungt for mig; den mørkeste dag på året, hvor deprimerende og trist er det lige?!

Men så fortalte gav min mormor en anden version om min fødsel og det er vel det det handler om, hvilken version man vælger..?

Min mor plejede at fortælle at om eftermiddagen 21.12 syntes hun "at det bed lidt". Min far gik en etage ned for at ringe til jordemoderen. Jordmoderen mente de kunne tage det helt roligt og ringe igen senere.

Så gik min far ovenpå igen, hvor mit hoved nu var på vej ud! Så fik min far lov at være jordemor og kunne bagefter gå ned og ringe igen og fortælle at det blev en pige.

Herefter kom jordemoderen og ambulancen og fik os trillet afsted til et hospital.

Efter et par uger fik min mor en slem fødselspsykose og historien blev mere alvorlig og bøvlet for hele den lille nye familie og derfor er det vigtig for mig at historien fik en lille tilføjelse fra min mormor:

Mine forældre boede på den højskole, hvor mine morforældre underviste og da ambulancefolkene bar min mor og mig ned af trappen, stod der en masse elever og klappede!

Se efter at jeg fik fortalt den version fortalt er den den smukkeste dag, tænk at blive klappet ind i livet den dag hvor lyset vender tilbage ♥

De hellige tolv nætter og særlige lapper til Odiles tæppe

2011-12-29T17:25:00.000+01:00

Jeg har ikke helt fanget hvad de hellige tolv nætter fra jul til helligetrekonger handler om. Jeg har læst lidt og forsøgt at huske mine drømme, men syntes ikke lige mine drømme følger mine planer.... Til gengæld mærker jeg at juleferien er en meget kreativ tid - jeg får mange nye ideer og har lyst til at lave alt muligt og det er gået op for mig at sådan er juleferien egentlig altid for mig.

Herligt.

Det her er de to allerførste lapper

Denne jul har jeg lavet specielle lapper til Odiles tæppe.

Når jeg går igang med et tæppe er jeg altid i tvivl om der vil dukke noget særligt op, men jo det gjorde der.

Jeg har lavet omkring 10 lapper, som er endt med at ligne hinanden og så med et ekstra twist. Jeg vil ikke vise dem før tæppet er mere færdigt.

De lapper er lavet mens jeg har hvilet i mig selv og nydt at være hvor jeg er i mit liv - og det er i høj grad takket være det arbejde som jeg har lavet sammen med Odile.

Det har jeg skrevet om til den lille bog der følger med Odiles tæppe.

Julemorgen monogrammer

2011-12-26T01:37:00.000+01:00

Da jeg var ved at tage strømper på julemorgen faldt mit blik på et pudebetræk med monogram. Så med et ben i strømpebukserne måtte jeg have taget billede, det er jo klart :)

Annelise Rasmussen

som er min bonusforælder.

Der er jo altid historier bag monogrammer, men her er der et lille tvist:

Annelise fandt sammen med min far i 1976, da Annelise var 27 år.

Annelises mor havde samlet udstyr til sin datter, herunder naturligvis sengelinned; det skulle hun jo have til sit bryllup. Nu var det jo bare sådan at i de glade 70'ere stod der ikke bryllup på tapetet og min far var heller ikke lige deres drømme-svigersøn, så det tog 10 års samliv før brudeudstyrret blev udleveret.

Det ser ud som om det kun er monogrammet der er syet i hånden.

Så måtte vi jo lige tale lidt om pudevår og til min store glæde kunne Annelise lige finde lidt mere frem.

Katrine Rasmussen

Sjovt at se at hun har valgt et monogram til Annelise der ligner hendes eget.

Katrine Hansen, som var Annelises mor's pigenavn.

Igen sjovt at se at det var en hel anden stil, før hun blev gift, mon ikke det er Annelises mormor der har lavet og bestemt dette monogram?

Her er det mellemværk

Og her et fint broderi på Katrine Hansens pudevår.

En lille krølle på halen er at da Katrine flyttede på plejehjem, dukkede der sølvtøj op med et andet monogram på... KJ.. og det viste sig at hun havde været gift en gang før hun blev gift med Annelise's far.

Det syntes jeg jo var lidt sjovt med tanke på hendes holdning til Annelises forhold til min far...

Jeg glæder mig...

2011-12-24T12:42:00.000+01:00

...til i aften og må lige have en lille hilsen mere ind på bloggen.

I aften skal jeg nyde søde børn der glædes.

Jeg skal se på 'kærlighedserklæringen' på min finger

og så vil jeg hækle på Odiles tæppe.

Glædelig jul ♥

Så er jeg klar til jul og

2011-12-23T23:47:00.000+01:00

saglig juleferie har lagt sig over mit sind. Der er havnet et lille træ i min stue - et cedertræ som er en del mere funky end vi havde forstillet os, til gengæld skal det bo i haven senere.

Denne aften har jeg brugt i selskab med god musik fra den nye cd med The Civil Wars . Dejlig musik som Signe og Marcus havde med fra England til min fødselsdag.
Og i mens jeg har lyttet, har jeg vandret rundt i blogland og glædet mig over alle de dejlige blogs der findes og som en kæmpe bonus opdagede jeg at AnneKata er begyndt at blogge igen!! Hun var en af bloggere der virkelig fik mig igang med at skrive og udforske mine ideer og tænk engang hvor det har bragt mig...
Ok ok min depression og revurdering af livet har absolut også gjort sit.. ;)

Men Knitting Bee er bare så stort for mig og det åbner døre, som jeg knapt vidste var der - nja jeg vidste nok de var der, men hvordan de skulle åbnes har været et mysterium og nu er der bare så meget god vind i sejlene og ikke mindst er de mennesker jeg møder med Knitting Bee de helt rigtige mennesker! Vi svinger og har en pingpong som jeg er overbevist om vil løfte sig til spændende højder i 2012!

Glædelig jul til jer alle.

Taknemmelighed og glæde

2011-12-19T22:20:00.000+01:00

Jeg bliver 40 år om et par dage og jeg føler, at jeg er et fantastisk sted i midt i liv!

I årevis har jeg fået et dyk omkring min fødselsdag, hvor jeg er blevet ramt af tungsind uden egentlig grund.

I år er der ikke skyggen af det.

I lørdags holdt jeg en dejlig fest med skønne mennesker

- en fest uden stress og med overskud til at nyde de søde gæster og de dejlige flamencodanserinder.

Jeg føler mig fyldt af al den gode energi I alle havde med til mig.

Føler mig rig og fuld af glæde og kærlighed.

Tak for al det gode i mit liv.

Gavekort til Knitting Bee

2011-12-09T11:42:00.000+01:00

Det kan jo være noget af en mundfuld at ønske sig et Knitting Bee tæppe. Hvem kan man få til at lave det og hvad med betalingen...?

Derfor er det selvfølgelig muligt at købe et gavekort til Knitting Bee.

Gavekortet kan være på et beløb eller på et antal sessioner.

Hvert gavekort laves individuelt og kan nemt indgå i den lille bog, som følger med tæppet.

Gavekortet kan kun bruges i forbindelse med et Knitting Bee tæppe.

Kontakt kan ske på

theas.post@gmail.com

Odiles tæppe

2011-11-29T16:15:00.001+01:00

Tak for en smuk aften - nu er det ved at være et par uger siden, tiden bare flyver i øjeblikket...

Opstarten på Odiles tæppe kræver naturligvis en introduktion til min tæppe-passion, så jeg havde selvfølgelig taget et par af mine tæpper med.

Min første prøve til Odiles tæppe.

Dagens produktion fyldt med kærlige tanker til Odile.

Det blev den helt perfekte aften, med god stemning og gode mennesker.

Tak til jer alle og tak til Caitlin tog de gode billeder.

Shibori

2011-11-14T11:36:00.000+01:00

Jeg her været på et rigtig godt kursus hele weekenden.
Shibori er en japansk tekstilmetode, hvor man reservere stoffet inden farvningen. Det var meget inspirerende at være ude i kreativitettens tegn.

Her et forløb med et tørklæde som jeg først syede i hånden

og syede

og det tog ca 7 timer lørdag aften og nat ;)

Så kom det i farvebad,

blev tørret og klippet op

Og så var jeg godt tilfreds :)

At give min drøm vinger part 3

2011-11-09T00:51:00.000+01:00

Knitting Bee er et lille frø i mit hjerte som jeg har givet lov til at vokse.

Det giver min spontanitet og kreativitet en kærkommen plads i mit liv og jeg har lyst til at følge det og det i en grad, så jeg ikke kan lade være.

Det er skønt at have det sådan!

Derfor er det også stort og glædeligt for mig at jeg kan give mange flere mulighed for at lave og for at modtage et Knitting Bee Tæppe.

Læs mere her: Knitting Bee Tæpper

Odiles tæppe - Knitting Bee 16. november kl. 19

2011-11-03T23:23:00.000+01:00

Så er jeg klar til at indkalde til kick off til Odiles tæppe.

Det bliver onsdag 16. november kl. 19 i København.

Jeg har fået lov at låne Minnas dejlige lokale og her er der plads til ca.10 - 12 mennesker. Hvis du har lyst til at være med kan du kontakte mig via facebook - se menuen til højre.

Her er de to første lapper jeg lavede. Jeg sad i bilen på vej til Sverige og mens jeg hæklede og tænkte på tæppet og Odile, så tikkede der en sms ind fra Odile - sådan er tit med Odile og mig.

På billedet herunder har jeg syet en håndfuld lapper sammen og har filtet dem. Det er en test, og selvom jeg godt kan lide den, så tror jeg at jeg foretrækker at det ikke filtes. Vi får se.

Garnet er mohair, alpaca og lammeuld - noget så blødt og fint <3

Motorsavs-vanter

2011-10-28T00:03:00.000+02:00

Så har det været ferietid i det svenske og denne gang fortalte vores nabo, Åke, om vanter som hans mor havde specialdesignet til ham.
Motorsavsvanten med en ekstra finger til gassen! Han havde et par tilbage som han ville gemme til sine efterkommere. Jeg syntes jo klart at han skulle tage og bruge dem og mindes sin mor, Ellen Johansson, men nej de skulle gemmes og i øvrigt er der jo lavet så mange nye smarte arbejdshandsker, at de ikke længere er til gavn.
Altså jeg måtte jo gerne se dem, hvis jeg ville.... Of course!

Da vi skulle hjem gik vi lige forbi for at sige adjø og op af lommen trak Åke et par vanter. Han kunne jo ikke lige finde det fine par, men der var da det her gamle slidte par som jeg gerne måtte få - han ville jo ellers have smidt dem ud.
Ja tak! Det er jo det rene guld for mig! Tænk engang, søde Ellen, som plejede at sidde i slagbænken i køkkenet, med hænder der aldrig var i hvile. Jeg husker at være lille pige og sidde og sludre med hende mens hendes gamle og slidte hænder sirligt skrællede kartofler med en lille kniv. Et af min barndoms små paradiser.

Nu kører jeg rundt i København med mine dejlige og sjove vanter og nyder at tænke på disse to mennesker. Ellen der har fået ideen og ført den ud i livet og Åke der har haft dem med rundt i den store skov.
I dag tog jeg dem med i skole og viste dem til 3. og 1. klasse; motorsavsvanter... det vakte en vis begjestring og ved nærmere eftersyn opdagede jeg at de naturligvis har været lappet.
Prøv lige at se:

Jeg bliver helt rørt ved tanken over den omhu der er lagt i dem. De har et par fæle huller, men absolut noget der kan lappes og det har jeg tænkt mig at gøre og så skal jeg nok vise resultatet.

Jeg elsker mit job!!

2011-10-27T14:14:00.000+02:00

Jeg har lige haft 2 af de lækreste undervisningstimer. Dagen startede med velkomst på gangen af ivrige unger der ville have håndarbejde nuuuuuu og var meget skuffede over det ikke var dem jeg skulle ind til. Til gengæld glæder de sig så til i morgen hvor vi skal ses...

Og så ind til 3. klasse og vise dem min nye "motorsavsvanter" som jeg har fået af Åke - den historie skriver jeg her en anden dag. Frem med pindene og frem med den varme stemning af folk der arbejder mens de har det rart.

Vi kunne dårligt få os til at slutte igen, men 1.klasse ventede på deres time, hvor Majbritt, min praktikant tog rokken med og spandt for os.

Sådan en dag er jeg bare helt høj af glæde <3

At give sin drøm vinger part 2

2011-10-14T16:58:00.000+02:00

Uha hvor det bobler i mig. Det er lige så jeg kan mærke iverens rødmen i kinderne, mens maven er fyldt med sommerfugle, der ikke ved hvor de skal blafre hen.
Det er et tidpunkt hvor jeg tidligere har oplevet at luften er gået helt af ballonen i en lind strøm af indre kritiske spørgsmål.
Denne gang er det anderledes. Nu er det et tegn på at jeg er nær. Det suser omkring med tanker og ideer, hvor, hvornår, hvordan, men jeg kan mærke at det er fordi det er tæt på at flere brikker falder på plads.

Garnet til Odiles tæppe er kommet. Der er meget tyndt og fint, stærkt og lækkert, perfekt til Odile.

Lige nu er jeg ved at plantefarve det hvide garn, så der kommer lidt spil i tæppet.

Men da garnet var bestilt var jeg ved at blive overmandet af tvivl; hvad hvis ingen vil være med og har jeg overhovedet et sted at mødes første gang?

Jeg valgte at lytte til min intuition og kontaktede en god kvinde - som jeg vel næsten ikke kender, men som jeg alligevel har den skønneste ping-pong med. Hun havde selvfølgelig et sted jeg kunne bruge.

I dag har jeg været forbi og stedet er perfekt, mit lille hjerteprojekt helt super modtaget. I tilgift fik Minna stillet mig mange gode spørgsmål og givet ideer, så nu er der endnu flere gode tanker der kværner.

Det er næsten lige til at blive helt svimmel af - næsten for mange tanker, men på den rigtig gode måde.

Næste punkt at at samle de mennesker der vil være med til at lave tæppet og igen oplever jeg at folk, jeg ikke kender, vender positivt tilbage. Det bekræftiger mig i at det er det rigtig jeg gør.

Jeg følger mit hjerte og døre lukkes op.

Tak.

Et Knitting Bee tæppe til Odile

2011-10-11T22:38:00.000+02:00

Knitting Bee er ved at udvide til også at designe tæpper og hjælpe folk med at samle deres egen ”Bee”, hvor man i fællesskab laver et unikt stykke kunsthåndværk til en kær ven.

Det første tæppe har jeg besluttet skal være til Odile Poulsen.

Jeg har kendt Odile i en del år nu og hun har betydet en stor forskel i mit liv.

Odile er en kvinde som når ud til rigtig mange mennesker med sit store og alsidige engagement.

Når tæppet skal være til Odile er det for at hylde hendes engagement og for helt bogstaveligt at give Odile et dejligt tæppe lavet med gode tanker og kærlighed, som kan varme og give god og nærende energi til hende.

Knitting Bee donerer garn, design og alt hvad processen kræver af undervisning og vejledning.

Det eneste du skal gøre er at hækle et antal lapper til tæppet - bare rolig jeg skal nok lærer dig at hækle og jeg lover at opskriften bliver nem.

I løbet af et par dage melder jeg nærmere detaljer ud.

At give sin drøm vinger part 1

2011-10-03T09:01:00.001+02:00

Puha jeg har besluttet mig at give min drøm vinger og fører den ud i livet.
Alt stod klokkeklart og beslutningen blev taget og planer skulle nedskrives.
Og så begynder sommerfuglene i min mave at blafre så voldsomt at jeg pludselig syntes at det er uhåndgribeligt og diffust og i stedet for at dykke ned i passionen, stiller jeg spørgsmål til gemalen om hvilken hjemmeside jeg skal have og når han så spørger hvad behovet er og hvad der skal være på siden, får jeg susen for ørene.

Lige nu er huset tomt, jeg skal møde senere og har sat dejlig filmmusik på - "Hable con Ella" og vakler mellem at gå tilbage i den varme seng, tage opvasken eller se på min drøm - selv at skrive her er vel en overspringshandling!
Når jeg alligevel vælger at skrive her så er det for at holde mig fast i at drømmen skal ud i livet og for at forholde mig til sommerfuglene - de må gerne være der, de skal bare ikke spænde ben for mig.
Mon ikke der er andre end mig der kender til det at spænde ben for drømmene? Med alle mulige undskyldninger og bortforklaringer. Selv har jeg gjort det rigtig mange gange. Denne gang skal det bare være anderledes!
Jeg bliver så glad ved tanken om at gå videre med min drøm og jeg har vitterlig intet at miste på det. Det er bare lag der skal foldes ud, som jeg skal tro på og fordybe mig i, så skal resten nok komme.
Tænk en gang; at skrive dette indlæg har givet mig et lille puf, så nu har jeg bare lyst til at glemme alle overspring og gå videre med mine planer.

Knitting Bee 1.3

2011-09-25T19:06:00.000+02:00

Så er det tid til vores 3. aften i Knitting Bee. Det er på tirsdag kl.19, på steinerskolen, Engvej 139, Amager.

Jeg var til Høstfest på skolen i går og solgte ud af det plantefarvede garn. Jeg har farvet 10 kg garn siden starten af september og fik solgt godt og heldigvis ikke mere, end der stadig er hvad jeg skal bruge til mine elever. Må indrømme at jeg er ved at være lidt farve-mør.

Men sjovt og inspirerende har det været og jeg glæder mig til næste gang - det sætter gang i drømmene og fantasien.
Nu vil jeg bruge lidt af min fritid på mig og mit - jeg har ingen planer og det er så befriende. Jeg tror dog at det vil blive lidt flere historier her på bloggen - de ligger jo bare og venter.

"Hvad er dit arbejde?"

2011-09-18T19:02:00.000+02:00

Denne weekend var min 2. weekend i streg uden planer. Det var så skønt at der blev overskud til at tage hjem og besøge min gode veninde.
Jeg tog familie, kage, rødvin og mit strikketøj med. Jeg forestillede mig at vi skulle sidde og venindesnakke over rødvin og strikketøjet...

Da jeg kom derhen var hun ikke hjemme endnu, men det var hendes søn Alvin på 7 år og hans ven Valdemar.
Drengene går på Stienerskolen, hvor jeg underviser og Alvin skulle promte fortælle at han havde hæklet 16 snore derhjemme og så var vi tre ellers i gang med håndarbejdet!
Jeg strikkede og satte dem i gang med at lære fastmasker - Alvin på hans skolesager (som nissen vist havde smuglet med hjem) og Valdemar lavede en håndledsvarmer til sin mor.

Og så kom spørgsmålet "hvad er dit arbejde?". Tja nu ses vi jo ofte på skolen, så måske kunne man forestille sig at det var mit arbejde...? Men nej håndarbejdslærer er nok så meget noget jeg er - at jeg så får penge for det er da bare en bonus.
Jeg fik lyst til at filme Alvin, så her er han.
Filmen varer 7.17 min incl Buena Vista Social Club.

Håndarbejdsmuseum i ødegården

2011-09-12T22:57:00.000+02:00

Jeg tog jo en masse billeder i sommers og nu er det vist tid til at komme i gang med at dele dem og fortælle historierne.

Min mor og mormor har været gode til at gemme gamle tekstiler og tøj. Min mor læste etnologi og elskede historier om mennesker og om ting og sager. På et tidspunkt var det tapet rundt om på ødegården der sirligt blev pillet ned lag for lag og eksempler gemt.
I sommers fik jeg lyst til at se nærmere på den der kasse som jeg har flyttet rundt på og som der vist var nogle tekstiler i... Se hvad det egentlig var der stod:

Håndarbejdsmuseum A-hult

skrevet med min mormors dejlige håndskrift.

Det var og er en hel skattekiste af tekstiler. Mange af dem med sedler påsat med oplysninger om de enkelte sager.

I dag bliver det min oldemor Ester Thermænius, født Forsman, vasketøjspose, som jeg vil vise jer.

Min mor her skrevet:

"E.F. født 1878

Vasketøjspose

Fint hørlærred

Fladsømsbroderi

Blomster, blade og monogram, samt "la....kant" og huller. Alt håndsyet.

Monogram E.F. Med blæk mærket Thermænius.

Mærket nr 13.

Sømme maskinsyet.

Som sygeplejerske havde Ester nr 13. Hun var den eneste der turde tage det nr.

Nr 13 er givetvis syet på efter resten af posen er syet, er ikke særlig kunstfærdigt syet."

Historien om det lille nr 13, det at min mormor der har bevaret posen og min mor der har skrevet historien om posen ned, fortæller mig meget om hvem mit mødrene ophav var og minder mig samtidigt om hvem jeg er.

Jeg er meget taknemmelig over at de har bevaret det.

Tak til Louise og Pepita

2011-09-06T09:45:00.000+02:00

Væk med tavsheden.. Det er ikke nemt, men jo det er ikke farligt at sige højt; jeg har det sidste år arbejdet mig igennem det værste af en depression. Det er ikke helt ovre, men det er rigtig, rigtig meget bedre. Jeg kan arbejde igen. Jeg kan tænke og koncentrer mig, jeg kan rumme af være sammen med mine børn.

Jeg har sænket mit tempo og minimeret udefra kommende indtryk og jeg er blevet bedre til at prioritere det der gør mig glad.

Jeg har fået blikket op for at jeg har en passion og at den har været der hele tiden; nemlig passionen for tekstiler og gerne gamle håndlavede tekstiler. Det har jo altid været med mig, jeg har bare tænkt at det ikke var det der kunne være en passion. Det er der jo bare..

Men jo det er en passion og det giver mig rigtig meget luft under mine tanker, min kreativitet og mit velbefindende at give passionen plads.

Denne blog og Knitting Bee er to steder hvor jeg for åbnet for min passion og det er en stor glæde i mit liv.

Flamenco'en er et andet sted, der virkelig har gjort underværker i mit liv!

Jeg havde planlagt at starte sidste efterår i erkendelse af at manden og jeg nok aldrig kommer til at danse tango og jeg ville have en passioneret dans i mit liv!

I stedet blev jeg sygemeldt og magtede ikke at komme afsted da sæsonen startede, men fik da lige de 3 sidste gange med. Og hvilke 3 timer det blev! Det var helt fantastisk hvad det gjorde for mig. Så efter jul startede jeg 2 gange om ugen. Det lyder af meget, men sammenlignet med de gange jeg har forsøgt at komme til fitness 3 gange om ugen, så er 2 gange dans ingenting og prisen også langt billigere end et fitnessabonnoment der ikke bruges ;)

Hele vinteren levede jeg fra mandag til torsdag til mandag til... og dansen har virkelig gjort underværker.

Tag bare de sidste par uger (der er fx lidt stille her på bloggen) der har jeg bakset med at holde mig oven vande og det er ikke helt let. I forgårs, søndag, havde jeg en dag, hvor jeg igen var i slowmotion og knapt havde kræfter til at løfte mine arme - det er rædselsfuldt at have det sådan! Og så i går; flamenco! Det var lidt svært at komme afsted, men når så jeg står der i mine sko og lange skørter, med rank ryg og åben pande foran det kæmpe spejl, musikken spiller og Louise sætter i gang.... Så vågner mine celler lige så stille og sender liv og glæde rundt i kroppen og jeg kommer op til overfladen igen og føler mig på ret vej.

Det føles som om flamencoen har reddet mit liv! Så stor tak til Louise og Pepita for at dele af jer selv og jeres passion!

Billederne her er fra den dag Flamencoværkstedet havde Sommerforestilling. Stram dresskode :)

Og så lige passionen for de gamle tekstiler..

Jeg har arvet rigtig meget håndarbejde fra min Oldemor, fx en bred knipling der var 7 m lang. Den har jeg haft i hænderne rigtig mange gange og overvejet hvad jeg skulle bruge den til....

Til Sommerforstillingen skulle vi have en hvid overdel på og så syede jeg en overdel hvor jeg satte kniplingen fast på ærmet. Det ser rigtig godt ud og jeg har det super godt i den. Så tak til Dora og tak til Leif der giver mig plads til at bevare mine skatte.

Farver...

2011-09-01T22:13:00.000+02:00

Jeg farver garn til den store guldmedalje; jeg har fået 10 kg garn hjem og en god del af det skal farves og sælges til høstfest på mit arbejde - heldigvis syntes jeg det er sjovt og stimulende for min kreativitet.

I går blev det til 1.2 kg gult i 3 nuancer, som så skal farves over med rød og blå senere.

Til slut smed jeg 3 meter ponge silke ned i farvebadet og det er er til mit helt eget eksperiment, som jeg nok skal skrive om senere.

I aften er farves der rødt mens jeg overvejer, hvordan jeg går videre med det lille eksperiment...

Den var kort, men dejlig.....

2011-09-01T00:34:00.001+02:00

..den sommer.

Så er det godt at der er lidt fotos af sommer. Her er det Felix med en sommerfugl, en anden dag var det en guldsmed der sad på hans finger.

Og her er min lille ven med mos-hat og bemærk lige; der er en lap til Knitting Bee i baggrunden...

Nu tog jeg jo en del fotos i sommer, som jeg vil dele her på bloggen, men for nu vil jeg slutte august og sommeren med et foto af mine loppefund fra det smålandske.

Jeg elsker kurve og jeg så da godt denne her, men der må jo være en grænse for, hvor mange kurve man kan have, men mens jeg stod og pillede med noget andet, begyndte sælgeren at spørge om "farmors" gamle kurv ikke var noget for mig og så måtte jeg jo lige høre om hvad "farmor" havde brugt den til... Det var selvfølgelig til håndarbejde :)

Krukkerne med stenciltryk fik jeg for en slik og tog dem straks i brug i huset. (lige nu ville jeg ønske at jeg havde taget dem med hjem, men ok de passer nok mere til ødegårdens slow living). Brocherne.. ja det er en prik jeg har med ting der glimter...

Ferien sluttede jeg af med at lægge en lille gave til min søster, der kom op til huset efter os.

En allround håndarbejdsbog indkøbt i Stenstugan....

Vinderen blev Isa

2011-08-27T15:14:00.000+02:00

Undskyld at jeg melder så sent tilbage, var lige overhalet af liv og arbejde, som jeg i øjeblikket skal holde i en fin balance for at bevare min sjælero. Så når det dræner er det ikke luft under tasterne.
Det er der heldigvis i dag.

I torsdag var vi 4 kvinder til at strikke i Knitting Bee - alle skal vist lige i omdrejninger igen efter sommeren. Caitlin blev sat til at udtrække vinderen, for hun havde ikke et lod i tromlen!

Vinderne blev Isa Karina Jensen. Stort tillykke.

Vi havde en hyggelig aften, hvor jeg bla lærte at strikke domino strik af Kristina, mange tak for det.
Næste Knitting Bee aften bliver d. 21. september.

Knitting Bee 1.2

2011-08-25T09:57:00.001+02:00

Første tæppe, anden aften - 1.2.
Jeg har pakket sagerne til i aften. Garn, scrapbog, arkiv og 13 lapper.

Og så er lodderne klar i tombola-tromlen. Jeg glæder mig til at udtrække vinderen og til at se hvor mange vi bliver i aften

Livserklæring fra Milas

2011-08-21T13:54:00.000+02:00

Med mod i hjertet til livet og guddommeligheden,
husker jeg ærlighed, kærlighed, styrke, åbenhed
og troen på lyset i mit lange liv

er teksten på dette smykke fra Milas

Jeg har set det på ejermanden og jeg blev så rørt over det.
Jeg går selv og drømmer om en lille tatovering der kan minde mig om at følge mig hjerte og værne rigtig godt om mig selv. Måske er det sådan et smykke jeg skal have i stedet..?

Kreativitet og ilt til min sjæl

2011-08-20T13:30:00.000+02:00

I går skulle Felix på 10 til fest i fritidsklubben kl.19! Jøsses ingen disney sjov?! Ingen sædvanlig fredag med god mad - nå nej vi var jo trætte efter den lange uge. "Hvornår kommer der Disney sjov? Hvor er mit disney sjov slik? Må jeg godt se Olsen banden?" "Nej, jeg vil glo tossekasse alene med min rødvin!"
Nogen andre der kender den slags fredage?!
I stedet for kørte Leif og jeg ud til Dragør og gik langs stranden, fandt en hemmelig sti og kyssede med vind i håret og venlige skyer på himlen.
Derefter gik vi ned til den gamle del af Dragør og gik rundt mellem de fine huse. Vi sukkede over stråtagene, de kringlede stier imellem husene og drømte om at det var os der lige boede der.
Husene er jo små og man kigger ganske automatisk ind i folks stuer og langsomt fik jeg en klaustrofobisk fornemmelse.
Gader og pladser var helt tomme. Ikke lige et bord og en bænk. Ingen naboer der sad og sludrede. Ingen børn der legede. Til gengæld var der mange store fladskærme, som flimrede med et eller andet intetsigende musikquiz og mange steder sad der en enkel person i sofaen med sit glas rødvin. Det var altså et sørgeligt syn, ikke mindst når jeg gik der med min kæreste mand og sludrede, holdt i hånd og bare nød lidt alenetid.
Da vi havde hentet Felix og venner fra fest og de var puttet, hvad gjorde jeg så? Satte mig i sofaen med et glas rødvin og tændte for skærmen. Og hvad bliver man så budt på? Vold, drama, psykisk terror mm! Intet smukt og godt og poetisk. Jeg fik slukket i en fart og sat musik på i stedet og satte mig med pc og udtænkte planer og projekter, som formentlig munder ud i at skolen vil sælge noget af det plantefarvede garn til vores høstmarked. Hæ hæ så kan jeg nemlig eksperimentere rigtig meget med plantefarverne.

Men enkel interessant ting faldt vi over Vævebodens opslag ;)

Nu er Felix og Linus i gang med at lave bånd på slyngstokkene - dvs jeg er ved at forberede undervisning i 4.klasse - Det er altså et drømmejob jeg har mig.

Så er det snart tid til Knitting Bee

2011-08-18T17:41:00.002+02:00

Kære Alle
Torsdag d. 25. august mødes vi igen på Engvej 139, 2300 Kbh S (det er Steinerskolen i København, der lægger lokaler til).
Jeg medbringer garnet og vores lapper fra sidst og mon der er nogen der søger for en kage...?
Jeg glæder mig.

Knitting Bee pr langdistance... se det har vi jo ikke rigtig fundet ud af, altså hvordan vi kan gøre det, men sommerferie... ja besøg på ødegården er vel en slags langdistance..?!

Her er det Susanne, der ellers ALDRIG strikker, der har fået lavet en lap. Og nu er det jo ikke for ingenting at jeg er håndarbejdslærer; Susanne fik strikket endnu en lap og denne gang med en lap med lidt avanceret indtagning.

Sommerferie og lidt om Caitlins tæppe

2011-08-17T23:33:00.001+02:00

Jo det har været ferie og solen har skinnet ned på os, mens jeg sludrede og børnene fik lov at plukke Monas lækre næste sorte kirsebær - det er allerede al for længe siden... Heldigvis var jeg jo på "Knitting Bee" mission, så jeg tog billeder og kan nu dele min tur til Stenstugan med jer.

Her ses Mona, som har den mest interessante del af butikken; tekstilerne og historierne. På bordet ligger mine fund - halstørklædet til min give away, et tæppe til min veninde, Caitling og så en tombolatromle!

Ja tænk en grøn Kockums tombolatromle. Den mangler sit stativ men til mit formål; at trække vinder af Give Away og ikke mindst vinderne af det tæppe vi er ved at lave, der er tromlen perfekt! Den kommer med d. 25. august hvor Knitting Bee mødes og får strikket lidt flere lapper.

Det røde tæppe, Caitlins tæppe, fik lige en historie med. Mona kunne fortælle at der er fra omkring 1900 og er vævet i skåne. De havde nogle væve der var lidt smalle, så stykkerne blev syet sammen på midten.

Her er fotoet beskåret, så I forhåbentlig kan ane lidt flere detaljer i tæppet.
Jeg ved ikke hvad teknikken hedder med det er vævet med en tæt blå bund og så grønt mønster i kanten og ja det røde er nemt at se. Det røde og grønne er en kraftigere kvalitet, så tæppet virkelig får struktur.
Det var jo sådan set først til Caitlins fødselsdag her sidst i august, men jeg var nødt til at give det til hende med det samme! Det vakte lykke og nu regner jeg med at jeg snart skal nyde det i hendes havestue over et glas rødvin og med døren forsvarligt lukket til resten af verden....

Olsens tæppe

2011-08-15T17:54:00.001+02:00

Vores killinger er ved at flytte hjemmefra og den første afleverede vi til det nye hjem.
Han skal hedde Olsen!

Og hvad spottede jeg lige i reolen? Tæpper.. og et håndstrikket tæppe. Det måtte jeg jo lige høre lidt om inden vi kunne forlade Olsen.
Det er et tæppe som kommer fra et Tvind sted hvor der er ældre kvinder der stikker dem. Som en særlig lille effekt har tæppet 3 steder med det blødeste gul angora.

Så håber jeg bare at Olsen ikke er slem ved det; hans meget "farlige" mor - læs "ikke så kvikke mor", har nemlig lært killingerne, at især min mands lækre sweater er et skønt bytte, som hun har slæbt rundt i huset for at aflevere til killingerne....

Håndfarverens have

2011-08-14T15:48:00.000+02:00

Mit arbejde kalder - skoleåret starter i morgen og i har jeg besluttet mig for at håndarbejdsmaterialerne skal være lige så lækre som alt det andet vi har på skolen, godt papir, gode farver ovs. Jeg har forsøgt at finde gode garner til billige penge og har brugt timer på nettet på at finde det. Noget var gode farve, men duede ikke til de uerfarende hænder. Noget var ikke så spændende farver og god kvalitet...

Nu har jeg så indkøbt det lækre garn og er gået i gang med at plantefarve det. Jeg er uddannet indenfor tekstiltryk, men ikke sådan med plantefarver og garn og så er det årevis siden jeg har gjort det. Nu er gryden på komfuret og der dufter som en velassorteret urtebutik - nogen gange dufter der øh... lidt mere.. øh udfordrende..? Men det er super sjovt at se hvad der kommer ud af det; det er ikke fordi det helt gør som jeg forventer... :)
Indimellem kommer der et barn forbi og får lov at se hvad der sker når vi putter det hvide garn ned til de gule "knap" blomster - rejnfan. Meget fascinerende og skønt at dele med børneøjne. Fx er der forbløffende mange der har styr på at cochenille kommer fra en kaktus bladlus og Felix kan supplere med at de gamle egyptere brugte farven til make-up og så kommer der en lang historie.

Nå men jeg har indkøbt lækkert garn, gode farvestoffer, nye kurve til de klasser der manglede. Når man skal videregive sin passion for sit fag, så skal det være indbydende materialer. Det kan godt være at det tager en lang tid at forberede, men min glæde og iver efter at komme i gang og give garnet til børnene er det hele værd.

Slaraffenland!

2011-08-09T00:00:00.000+02:00

Uha jeg kom i d. 7. himmel i går! Jeg havde fundet en hatteblok i den blå avis. Det skulle vise sig at være meget mere; simpelthen et rent slaraffenland for mig.

Et teater - endnu et fristes jeg til at skrive, har opsagt deres dygtige skrædder og derfor har hun nu taget al sit habengut hjem og sælger nu ud af skattekammeret. Overalt var der kasser med dvs sager; magasiner fra 30'erne, materialer til hatte, gl. bånd, skind, værktøj, perler, knapper, fjer.

Et sandt paradis, hvor jeg meget hurtigt fik hede kinder af begejstring og følte mig som et barn i en slikbutik og der skal finde ud af lige nøjagtigt hvad jeg allerhelst vil have og regner efter hvor mange mønter der ligger i pungen..

Det var jo hatteblokke jeg var på udkig efter.
For 25 år siden var jeg en uge i praktisk hos Otto P. Hatte - hos Fru. Petersen. Det var helt fantastisk, desværre holdt jeg ikke forbindelsen ved lige, men en masse drømme fik jeg da med.
I vinters ledte jeg med lys og lygte efter nogle hatteblokke (der var til at betale) og fik lov til at låne et par fine klokkeformede - ikke at det blev til så meget hat, men jeg lovede bare mig selv at holde udkig efter hatteblokke.
Nu har jeg så købt de to forreste på foto ovenover. Den med den sjove form er fra Fox studierne i USA - den glæder jeg mig til at lege med :)

Derudover købt jeg nogle fine fjer, blonder og lidt hattematerialer og har planer om at komme igen efter lidt af hvert. Hun er klart et besøg hver for jer andre der elsker gamle tekstiler, værktøj mm.
A.G. Bruun kan træffes pr mail bruunag@worldonline.dk - god fornøjelse.

Så er jeg klar med min give away

2011-08-01T14:22:00.001+02:00

Jeg har haft en dejlig sommer i det svenske og har været rundt hos de sædvanlige loppesteder og som lovet har jeg fundet en god gave til den heldige vinder af min give away.

Det skulle jo være relevant for Knitting Bee og da jeg ikke fandt noget tæppe, så måtte det blive dette lille halstørklæde i "mormor" lapper. Det er i dejligt uldent og i herlige farver - lige nu steger jeg i sommervarmen, så det føles det akavet at tænke i halstørklæder af uld..
Jeg fandt også en lille gammel kurv, som fik mig til at tænke på Ellen Johanssons lille hæklekurv, så tørklædet er kommet ned i kurven og venter nu på 25. august, hvor jeg trækker lod.
Kurven er så fin en lille størrelse og jeg har allerede mange ideer til hvad den ellers lige kunne bruges til. En god del af ideerne kræver min niece, Gertrud på 2 år og så ku vi tage i skoven eller det ku' være hendes lille håndarbejdskurv her hos Moster? og så ku vi... og så lidt senere ku vi...
Eller jeg kunne afskaffe mine katte og have mit strikketøj i? Det passer perfekt til tæppelapper...
Men nej jeg lovede at jeg ville finde noget som var i en kaliber så jeg gerne selv ville have det.
Hermed gjort.

Troen på livet vort....

2011-07-23T23:40:00.001+02:00

Kringsatt av fiender, af Johan Grieg

Kringsatt av fiender, gå inn i din tid!
Under en blodig storm, vi deg til strid!
Kanskje du spør i angst, udekket, åpen:
Hva skal jeg kjempe med, hva er mitt våpen?

Her er ditt vern mot vold, her er ditt sverd:
Troen på livet vårt, menneskets verd.
For all vår fremtids skyld, søk det og dyrk det,
Dø om du må, men øk det og styrk det!

Stilt går granatenes glidende bånd.
Stans deres drift mot død, stans dem med ånd.
Krig er forakt for liv, fred er å skape.
Kast dine krefter inn, døden skal tape.

Elsk – og berik med drøm – alt stort som var.
Gå mot det ukjente, fravrist det svar!
Ubygde kraftverker, ukjente stjerner –
Skap dem, med skånet livs dristige hjerner.

Edelt er mennesket, jorden er rik.
Finnes her nød og sult, skyldes det svik.
Knus det! I livets navn skal urett falle.
Solskinn og brød og ånd eies av alle.

Da synker våpnene maktesløs ned!
Skaper vi menneskeverd, skaper vi fred.
Den som med høyre arm bærer en byrde,
Dyr og umistelig, kan ikke myrde.

Dette er løftet vårt fra bror til bror:
Vi vil bli gode mot menneskenes jord.
Vi vil ta vare på skjønnheten, varmen –
Som om vi bar et barn varsomt på armen.

Summertime DIY

2011-07-04T19:52:00.002+02:00

Nu venter det lette sommerliv - uden planer og ure og med offline dage - jeg vender tilbage til bloggen om en lille måned - med fotos af mit "give away" indkøb ;)

Nu drømmer jeg om sommerkjoler og blomster i håret og en start er denne hårbøjle:

Inspirationen er fra bladet Marie Clarie Idees

Og materialerne fra mine skuffer og så et par nye ranukler..
Materialer:

En god hårbøjle - køb en ordentlig neutral - dem fra hobbybutikkerne er ikke gode nok - syntes jeg
3 ranukler
4 små papirroser
1 blad fra en anemone
lidt hortensia blade
grosgrain bånd
nål og tråd og en limpistol

Start med at sy båndet sammen om bøjlen. Sæt blomsterne som du ønsker det og lim eller sy dem fast. Tjek gerne i et spejl, hvordan de sidder bedst.

Jeg har en god samling bånd - denne gang blev det et blågråt grosgrain fra Handler (- uha den butik har mange skønne bånd...) og efterhånden også en del blomster. Dem syntes jeg til gengæld det er svært at få fat i - jeg vil nemlig have dem så livagtige som muligt. Nogen er fundet i Netto, i hobbybutikker eller på planteskolen, det er bare at holde øjnene åbne - og er der nu nogen der har et link til et godt sted, må I meget gerne dele det med mig.

Inspiration og dansende dukker

2011-06-30T12:23:00.001+02:00

Som steinerlærer står ferierne tit på gode kursusmuligheder, men ikke lige til mig i år. Derfor var jeg så heldig at lokke Anne Hedegaard til at give mig min vitamin indsprøjtning i går.
Anne er oprindelig designuddannet, men har i mange år arbejdet som håndarbejdslærer på Vidar Skolen. Nu er Anne pensioneret, hvilket ser ud til at betyde at der nu er tid til alt mulig andet godt. Fx er Anne nu på vej til Peru hvor hun skal undervise på et nyt steinerseminarium og ligeledes er Anne aktiv i Solens Børn, som ja.. det kan ikke siges kort, men de arbejder for at bedre forholdene for fattige børn i Peru - læs mere på deres hjemmeside.
Mit besøg hos Anne i går havde den ønskede effekt; jeg har hoved fuldt af gode ideer og tanker om næste års undervisning.
Jeg må flux ud og handle lidt og ud på skolen og hente bla garn som jeg kan eksperimentere med - der skal plantefarves lidt i ferien og det glæder jeg mig til!!
Så var der de dansende dukker - den lille film viste jeg nemlig til Anne og den vil kunne gerne se igen. Så må det være nu at den skal vises her.

Dansende Dukker

De her fine dukker kommer fra min mormor, Birgitta Thermænius. Hun hængte dem på lampen over bordet i køkkenet og så kunne vi ellers nyde det dansende par - om og om igen. Nu er de i vores svenske hus og jeg nyder at lade dem danse, mens mine tanker vandre med ind i deres verden.

Bemærk den nye "give away"

2011-06-28T01:02:00.003+02:00

Kære læsere
Jeg kunne godt fornemme at et lod til tæppet ikke var helt nok til at få gang i en "give away"!
Så nu har jeg sat gang i en mere alvorlig give away; en surprise som jeg vil købe i Stenstugan i løbet af sommeren - jeg skal nok lægge fotos op så snart det er muligt. Se mere her
Og alvorlig? oh jo for jeg forelsker mig i så mange fine sager deroppe, at jeg frygter at det bliver svært ikke selv at kunne deltage i give away'en - men det gør det nu også meget sjovt for mig, at jeg sådan skal sætte et skattefund på højkant.

Stenstugan er det bedste loppis sted jeg kender i småland. Jeg har handlet her de sidste 30 år og søde Mona har helt styr på hvem jeg er og nok især hvem min mormor var. Birgitta var nemlig en kvinde der vadede lige ind i folk - på godt og ondt, men husket det bliver hun. Så nogen gange hvis jeg ytre at noget er smukt, så siger Mona, at det nu også er et fint hus vi har - jeg havde glemt at min mormor selvfølgelig havde lokket Mona forbi en gang for mange år siden.

Sommerferie

2011-06-27T10:44:00.003+02:00

Så er det sommerferie og for mig er sommer lig med Sverige.
Min søster og jeg har arvet et hus i Småland, som vores svenske mormor, Birgitta, købte i 1965 eller 1966.
Huset er både et hus der bruges og samtidig et "familie-museum" - nej ikke museum, arkiv? Nej der er bare gemt så meget som har fulgt vores familie i mange årtier. Det bruges og lever med, når vi er i huset.
Huset er så naturligt for mig at jeg ofte glemmer at det virkelig er en sand skattekiste, men for en måned siden - da jeg lige var begyndt på bloggen, var jeg deroppe og havde et helt andet blik for alle de smukke sager. Jeg fik taget en masse billeder og dem vil jeg løbende fortælle om her på bloggen.

Hvad er mere naturligt at starte med end et tæppe.... ?

Tæppet her ved jeg ikke hvem har lavet, men jeg gætter på at er enten min oldemor Ester Thermænius eller hendes søster, Lisa Forsman, deres mor eller....

Tæppet er hæklet af rester og de rester kan ikke have været mere end 20 - 30 cm lange. Sikke et arbejde, sikke en omhu og tænk at genbruge i den grad!

Da jeg var barn syntes jeg ikke om tæppet; jeg syntes det var rodet og grimt! I dag er jeg helt betaget af det og meget næn om det. Jeg ser nu hvor unikt og særligt det er og glædes over at nogen har gjort sig den umage at lave det og at andre har bevaret det så jeg og andre nu kan glædes over det.

Give away..? Et lod til hver af de første 5 faste læsere

2011-06-20T23:00:00.001+02:00

Så er Knitting Bee ved at være 4 uger gammel og bloggen her med. Der har været 243 unike hits på bloggen og det syntes jeg er rigtig flot! Tak for det.

Nu er der så bare lige det at jeg også bliver lidt nysgerrig; hvem er I der læser med her?
Derfor kunne jeg jo rigtig godt tænke mig at få nogle faste læsere og hører nogen kommentarer. På andre blogs kan jeg se at der afholdes Give aways.... Det vil jeg da også! men hvad skal jeg give væk? Det skulle jo gerne være noget der relaterer til Knitting Bee, men der er ikke lige noget der virker oplagt. Et tæppe? Nej vel. En lap? Det er vel kun interessant hvis man får nogle stykker.
Kan I ikke komme med nogen forslag? og så indtil videre er der et lod til tæppet til de første 5 faste læsere.

Jeg har de sidste 2 dage rendt rundt med garn og pinde i tasken, så jeg lige kunne strikke bare en lille pind - det er ikke blevet til noget ;)
I aften står den i køkkenets tegn; jeg laver hyldesalt. Opskriften er inspireret af Camilla Plum og billedet har jeg lånt fra Den Helbredende Have .

Min opskrift - i år er:
Salt (- bum bum hvad har vi? fint havsalt og noget meget groft vi aldrig bruger.. Mængde bum bum ca så meget der ku være i foodprocessoren)
2 nyopgravede hvidløg
et par stilke rosmarin
en halv chilli
et par stilke citronverbena og nogle mynteblade
det gule fra 1 citron
Nogle klasser hyldeblomster uden stilke

Ned i fodprocesoseren og så kør det til det ser fint og jævnt ud (¤&%#¤% det grove salt var vist for groft, for det tog laaang tid.)
Over på en bradepande med bagepapir på. Til slut har jeg lagt nogle hyldeblomster ovenpå - blomsterne vil drysse af silkene i løbet af de næste dage - regner jeg med, og så er det over i mit værksted - Skønvirke hvor saltet skal tørre til det er, nå ja tørt.
Og så er mit spisekammer reddet for det næste år.
Tak til Camilla Plum for den ide.

Perfekt "kick off"

2011-06-19T23:22:00.000+02:00

Lørdag eftermiddag tog vi i "public" hul på kurven med det nye garn.

Meningen var at vi skulle sidde i skolegården, mens der var liv på skolen og cyklisterne på gangbroen over metroen nysgerrigt kiggede ned til vores strikketøj.... men "du danske sommer" og vejarbejdere... tsk!
Broen er lukket grundet arbejde og regnen fik os til at rykke indenfor.
Her var der til gengæld varmt og rart og masser af kaffe til overs!
Vi var 9 personer - perfekt størrelse. Alle fik talt med alle og jeg bevarede mit overblik og rendte ikke rundt som en hovedløs høne ;)
En af mine 9-årige elever kom og strikkede på sin hue. Det var en rigtig god fornemmelse at have hende siddende og jeg kunne mindes den der gode fornemmelse af at være lukket ind i de voksne selskab på lige vilkår.
Der var også et sæt mor-datter med - dem tillod jeg mig at flytte på; min personlige erfaring -som datter, mor og lærer, er at det ikke er et match der har tålmodighed med hinanden når det gælder håndarbejde. Vupti så var der een der viste ny teknik til datteren. Se, det er i god tråd med manifestet.

Vi fik strikket 12 lapper og er gået i gang med en bort. Næste gang er 25. august og der regner jeg at Kristina vil lærer os lidt om dominostrik.

Og så sluttede vi på Ingolfs Kaffebar...

Nedtælling til Knitting Bee KIP

2011-06-15T18:37:00.002+02:00

Knit in public eventen som for alvor bliver starten på Knitting Bee..
Sommerfuglene er begyndt at melde sig; har jeg nu spredt det nok, ved folk det, kommer de? Har jeg nu strikket nok prøver, hvad med dit og dat?
Jeg er glad og det må være det der skal bære projektet.

Tæppe nr. 1

Vi laver et fælles tæppe, som vil blive bortloddet til en fest på steiner skolen i København. Alle vil have mulighed for at købe lodder. Overskuddet vil gå til en udstillingsmontre til skolen, hvor elever og andre der har lyst, løbende kan udstille deres håndværk.

Regler

Det er gratis at deltage, men man forpligter sig til at lave en lap til tæppet og modtaget et lod pr. færdig lap.

En lap skal være 15 x 15 cm stor.
En lap kan bestå af en lap eller af flere små lapper syet sammen.

Når der er lapper nok – vi definere undervejs, hvor stort tæppet skal være,

syr vi det sammen og strikker en kant til at sy på udenom tæppet. For at sikre et jævnt og harmonisk udtryk kan det være at vi hækler en kant rundt om alle lapperne

Alle kan deltage. (Børn dog kun ifølge med forældre. Forældrene er forpligtet til at hjælpe barnet med at færdiggøre lappen.) Alle vil få mulighed for at lære strikke- og hækleteknikker.

Vi mødes ca. en gang om måneden til tæppet er færdigt. Steinerskolen har doneret garnet og man medtager selv sine ynglings pinde og gerne lidt flere, hvis nu nogen mangler.

Processen vil blive dokumenteret på bloggen og der vil løbende blive taget billeder af, hvordan det Knitting Bee Tæppet skrider frem.

Der oprettes et lille arkiv, hvor hver deltager udfylder et arkivkort med navn og mailadresse og får et nr. Ved hver deltagelse er der mulighed for at notere på eget kort, fx strikkefasthed og andre noter. Hver lap skal mærkes – ganske småt med håndværkerens nr. Således kan man se hvem der har lavet hvad.

Tæppet vil til slut blive nummeret således at man kan se hvad nr. tæppe det er og hvornår det er lavet.

Man kan få dispensation og deltage pr. langdistance, og med langdistance tænker jeg på fx Karens moster i USA eller andre der bor meget langt væk.

Hvis man ønsker at deltage på langdistance forpligter man sig til at følge manifestet og reglerne og til at sende foto af eller tekst om arbejdet i ny og næ. Hvis man ønsker e-knitting så skal jeg kontaktes på theas.post@gmail.com

Og sidst men ikke mindst; hvis reglerne ikke er til gavn for arbejdet og vores fællesskab, så må reglerne ændres...

Thea Dam Søby

Tak til Annekata

2011-06-12T19:10:00.000+02:00

Dette indlæg må tilegnes Kathrin som har bloggen Annekata.
I efteråret havde blev jeg sygmeldt med stress og depression. Det betød at jeg havde god til at at lede efter gode og inspirerende ting på nettet. Et af stederne blev bloggen Annekata. Den har jeg nu flittigt fulgt og har nok der fra fået den den største inspiration til at lave Knitting Bee og blogge om.
Kathrin gør sig i slow design og i at sy i hånden. Smut selv forbi og gå på opdagelse.

Min Knitting bee har sådan set også udspring i en drøm om at quilte sengetæpper i hånden, men det er et lige lovligt stort projekt, men det er blevet til et babytæppe i silke med blomster quiltet i fri fantasi. Jeg gik i gang til min yngste søn; men det var ikke færdigt. I stedet endte med at blive brugt af min lille niece, 9 år senere.

Jeg har to sønner og jeg syntes det er så dejligt med en lille niece. Nu har jeg lige fundet en gammel dukke seng/kurv, som jeg skal sætte i stand. Halvdelen af det jeg faldt over ved den seng var de puder der fulgte med; de var håndquiltet:

Nu er jeg ved at sætte den i stand og quilter et lille tæppe inspireret af Annekata:

Knitting Bee Manifest

2011-06-09T23:28:00.000+02:00

Manifestet

Vi vil bruge vores hænder til i fællesskab at skabe smukke og brugbare tæpper.

Vi vil være åbne for at lære nye teknikker og til at lære fra os af den viden vi har.

Vi vil være åbne over for eget og andres individuelle udtryk.

Vi vil lade materialerne og fællesskabet være styrende i processen.

Knitting Bee er et lille hjertebarn for mig og jeg vil noget med det; Jeg vil håndarbejde, fantasi, fællesskab, inspiration, latter og naturligvis tæpper. Derfor er det vigtigt for mig at sætte nogle rammer op så vi har et fælles udgangspunkt.

Knitting Bee's Scrapbog

2011-06-07T22:15:00.004+02:00

Jeg var rundt i byen i dag for at lægge de første 11 foldere rundt omkring - det er usportsligt at sige hvor, men jeg er sikker på at de havnede de rette steder.

Min tur til byen var også med henblik på at finde en scrapbog. Jeg havde sådan set en type i tankerne, pæn, lækker og desværre nok også i kategorien; sikker men kedelig..

Jeg havde bevidst lagt min rute forbi den dejlige butik Akimbo. Her fik jeg lov at lægge mine foldere og ikke nok med det; de blev varmt og fint modtaget. Vi fik os en god snak og jeg måtte jo lige se om der ikke skulle være en scrapbog til Knitting Bee her. Og se hvor smuk en scrapbog jeg fik købt mig!
Tro Håb og Kærlighed står der på den og den er lavet af Akimbo's indehaver Lis Lutzen Jensen.
Jeg er helt høj over den og den gode energi mit projekt og jeg fik med os.
Tro Håb og Kærlighed er Akimbos motto og citatet herunder er fra Akimbos facebook side; det bliver jeg nødt til at dele:

Tro - Håb - Kærlighed

Troen på dig selv og dine evner.. Håbet om at imorgen altid kan blive bedre og Kærlighed til dem du møder på din vej.

Nu skal jeg bare se at få lavet nogen strikkeprøver og få printet manifestet ud så det kan komme ind i bogen.

Foldere til min Kip

2011-06-07T00:39:00.001+02:00

Jeg har benyttet mig af aftenens tordenvejr til at sidde med stearinlys og folde origami foldere til min Kip - knit in public event, som jeg holder d.18.6 kl.13.30-14.30 (eller hvornår nu vi nu kan løsrive os)
Folderne er nummererede og i morgen vil jeg lægge de første ud forskellige steder i København. Glæder mig til at se hvem de havner hos

Ellen Johansson's kurv

2011-06-06T00:41:00.001+02:00

Jeg har været offline et par dage. Årsag; En tur til ødegården et par dage alene med min mand. Dejligt at komme væk og nyde sol og stilhed. De lyse nætter, haren der tillidsfuld springer over marken, gæssene der svømmer væk mens de skælder ud. Der er så meget godt at sige om det sted og det giver mit hjerte en hel masse ro og gode tanker. Jeg har fået taget mange billeder og historierne står i kø for at blive fortalt.
Jeg vil starte med at fortælle om vores nabo Åke Johansson. Jeg er kommet på ødegården hele mit liv og har rendt i hælene af både Åke og hans mor Ellen; der skete ikke så meget for en selskabelig lille pige..
Åke har jeg hjulpet med køer og med at bjærge hø, og Ellen har jeg konverseret på hendes plads i køkkenet på den gamle slagbænk - den er fin, men er blevet betrukket med et plastiksæde som er knapt så fint.
Køkkenet fik en overhaling i 70'erne og der betød bla linolium og plastik-kludetæpper på gulvet. Det gamle brændekomfur er der stadig, men bruges ikke længere. I væggen ved det gamle komfur er der en ovnlåge til den gamle stenovn, hvor der er blevet bagt gennem mange årtier, men heller ikke længere. Åke havde overtaget gården i 70'erne, så nu skulle den unge generation til.
Ellen blev født på gården i småland i 1896 og overtog senere stedet sammen med Fritz, karlen i huset. Fritz døde i starten af 70'erne og Ellen og Åke blev boende alene sammen.
Egentlig føles det sært at skrive om hende for hvor godt kendte jeg hende? Ikke særlig godt, men godt nok til at jeg stadig mindes hende.
Ellen sad på slagbænken i køkkenet og fulgt gennem vinduet med i alt det der skete udenfor. Hun kunne se ned til søen, til markerne med køerne, til stalden og laden, til garagen hvor Åke kørte og kom. Ved siden af sig havde hun som oftes en skål med kartofler, som blev skrabet sirligt til deres middag kl.12.
Jeg har sikkert sludret et væk, forsøgt at lege med katten og set hendes hænder arbejde sig igennem mange kilo kartofler. En særlig gang kørte der rally gennem området og min søster og jeg fik lov at sidde sammen med Ellen i hendes soveværelse og se billerne drønne forbi.
I 1988 døde Ellen.
Gennem de sidste år er jeg blevet opmærksom på at Åke har de skønneste vattæpper liggende hist og pist. Dem bruger han da som underlag når traktoren eller andet skal repareres! De er helt ødelagte - og med helt mener jeg; i laser!
Nu hvor jeg har fået tæpper på hjernen blev jeg jo nødt til at spørge om Åke havde nogen (tilbage!) som Ellen har lavet. Det var ikke helt nemt at komme til en forståelse af hvad jeg efterlyste, men da Åke dagen efter kom til middag hos os, havde han da fundet noget frem:

Ellens håndarbejdskurv.

Jeg har aldrig set den før men blev alligevel helt rørt over Åke der kom med den lille fine kurv. I kurven var der lidt forskelligt som Ellen havde hæklet gennem sit liv, mellemværk, en klokke til juletræet mm. For mig skiller hendes værktøj sig ud og jeg ser hendes arbejdende hænder for mig.

Har du et tæppe med en historie?

2011-06-02T11:04:00.001+02:00

Mit blik fanger ofte skønne hjemmegjorte ting når jeg er ude hos andre og der er ofte en historie om et menneske med betydning bag.
I går var vi hjemme hos Jannie, som havde lagt en bunke tæpper frem, så vi kunne holde varmen i haven. Det ene var dette tæppe hæklet af klassiske "mormor" lapper og med et tæppe syet bag på.

Tæppet er hæklet for ca. 30 år siden af Jannies farmor, Hansa Petersen, født 1913.
Det er en god detalje med tæppet bag på - og så fint; gult og rødt mønster og noget jeg aldrig ville have fundet på at sætte sammen, men det var virkelig vellykket.

Har du et tæppe med en historie? Så vil jeg rigtig gerne se billeder og hører historien. Du kan lægge foto og tekst ind på facebook siden eller maile det til mig.

Kip - knit in public 18. juni kl.13.30 - 14.30

2011-06-01T01:22:00.000+02:00

Jeg har længe syslet med tanken om at lave et fælles tæppe af "lapper" som mange har været med til at lave.
Forleden så jeg så at det snart er World Wide Knit in Public Day - strik offentligt dag... og det falder sammen med en fest på den skole, hvor jeg arbejder som håndarbejdslærer.
Jeg elsker jo at undervise og sprede glæden for håndens arbejde og ofte spørger forældre, venner og bekendte om jeg ikke kan lære dem at strikke eller hækle. Jo det kan jeg og jeg vil det gerne, men hvordan skal det lige foregå...?
Jeg har så endelige fået formet en ide som forener mine tanker om at holde strikke/hækle aftener for dejlige mennesker, med lysten til at lave et fælles tæppe: En Knitting Bee.

Projektet går ud på at mødes ca. 1 gang om måneden og hækle eller strikke en lap til et fælles tæppe.
Jeg har skrevet et manifest og et lille regelsæt, så vi har noget at arbejde ud fra - det kommer på lidt senere.
Min arbejdsplads vil gerne låne mig lokalerne og sponsorer garnet. Div. strikkepinde og hæklenåle tager I, der møder op selv med - ellers kan vi nok finde et par til låns.

Hvad skal der ske med Tæppet?
Det bliver et skønt tæppe som vi bortlodder når det er færdigt. Skolen har lovet os at vi gerne må bruge en af festerne - fx skolens julemarked til at sælge lodderne og til at udtrække vinderen.
Som tak for garn og lokaler vil jeg bruge overskuddet til at købe et vægskab til at udstille forskelligt at skolens elevers håndværk. Dermed håber jeg også at vores "knitting bee" projekt vil hjælpe med at sprede interessen for håndarbejde.
Projektet vil jeg løbende dokumentere både på FB og her på bloggen og så håber jeg at det er starten på mange lækre og personlige tæpper.

Man tager en hæklenål og en rest garn...

2011-05-31T21:08:00.000+02:00

Dette er mit tæppe og dets historie.

Jeg har kunnet hækle siden jeg var barn og sad i min farmors stue og nørklede med hendes rester, mens uret tikkede afsted og slog sine alvorlige slag en gang i timen.
Da jeg blev teenager hæklede jeg mærkelige hatte og tasker , som nok var mere unikke end kønne.
Jeg lagde hæklenålen på hylden og her fik den lov at ligge indtil min søster et år begyndte at tale om et hæklet sjal, som hun ønskede sig og mente jeg kunne lave... Jeg kan godt lide at lave gaver, så det var et godt og fromt ønske.
Jeg fik fat i garn, mønster og hæklenål - en meget lækker en i ibenholdt, og fik lavet et fint sjal. Det var ikke så svært - bare lige 50-60 lapper, så sådan et måtte jeg også selv have.
Jeg købte noget rigtig lækkert "Nicolaj" uld-silke garn - ja det koster lidt, men nøj! det var en fornøjelse at arbejde med og farven en dejlig og smuk turkisblå.
Da jeg var færdig med sjalet havde jeg er rest af mit skønne garn og en dag jeg bladrede i et boligblad faldt jeg over et billed af et tæppe af hæklede lapper.
Sådan et kunne jeg jo lige lave, så jeg lavede min egen opskrift på en lap og gik i gang. Jeg havde en mængde grå og sort garn, så de kunne bruges og så købte jeg bare liiiige en lyserød og en brun - stadig i det lækre garn og hæklede myreflittig når som helst.
Bunken med lapperne voksede, jeg havde et sindrigt system i at lave lige mange af hver kombination og en gang i meller købte jeg bare liiiige lidt mere garn...
Enkelte lapper lavede jeg i flere forskellige farver. En var fx på vej hjem fra ødegården, hvor jeg sad og tænkte på hvor meget jeg elsker min mand - det betyder den lap. Andre lapper har andre betydninger, både glædelige og sørgmodige.
-
Mit tæppe endte med at tage 5 år at lave incl at sy det sammen og hækle kanten udenom.
Min lille rest endte med at blive det rene "suppe på en pind" projekt; tæppet vejer 1,5 kg.

En Knitting Bee må have et manifest.

2011-05-30T12:54:00.000+02:00

Et manifest må der til og det er skrevet. Det klør i mine fingre efter at offentliggøre det, men nej det må lige vente et par dage endnu. Mens I venter må nyde dette billede og måske slå et smut forbi facebook siden Knitting Bee.

Billedet er af et tæppe jeg har fundet i mine morforældres gemmer. Mine morforældre, Birgitta Thermænius og Poul Dam, var lærere på højskolen Magleås i en årrække, blandt andet i "vinteren 60-61", som der er broderet på tæppet.
Tæppet er strikket af mange forskellige rester, i forskellige kvalitet og det er tydeligt at det er forskellige der har strikket. Nu varmer det mig og jeg nyder at tænke på de mange hænder der har lavet tæppet.

Nutids quilting bee

2011-05-30T00:28:00.000+02:00

Quilting Bee

2011-05-29T16:43:00.002+02:00

En quilting bee er traditionelt en forsamling kvinder der mødes for i fællesskab at lave eller færdiggøre en quilt.

At lave en quilt er et kæmpe arbejde og skulle tæppet bruges til at sove med kunne det være vigtigt at få det færdigt hurtigt.
Derfor inviterede man naboer og venner til at komme og hjælpe.
Nogen siger at i Usa før i tiden var quilting bee's det vigtigste sociale samlingssted for kvinder - næstefter kirken.

Jeg har længe tænkt over om jeg kunne lave en quilting bee, men det har ikke rigtig passet ind.
Men nu tænker jeg en

Knitting Bee

hvor vi strikker og hækler et tæppe i fællesskab - det kan jeg få på benene.
Bare vent og se...